Cantina di Carpi e Sorbara
Op igennem 1980’erne oplevede Lambrusco – navnlig roséen, imidlertid en helt enorm popularitet i både USA og Nordeuropa. Billige priser og tiltagende tvivlsomme kvaliteter bragte støt men sikkert fænomenet til tavshed, og skjulte dermed for omverdenen de sande kvaliteter som Lambrusco trods alt kan dækker over. Det er en historie ikke ulig, hvad vi har oplevet i forbindelse med fx Beaujolais og de unge primeur- eller nouveau-vine, der også have deres storhedstid i 1980’erne.
Af ovennævnte årsag har regionens producenter nu igennem årtier været igennem en større selvransagelsesproces, og sigter i dag i stigende grad efter kvalitet frem for kvantitet, med den primære vægt på mousserende røde vine.
En af disse er Cantine di Carpi e Sorbara, der opstod i 2012 ved sammenlægningen af to historiske producenter; Carpi og Sorbara. Sammenlægningen af de to vinerier, der tilsammen dækker over 2.000 ha marker, har også resulteret i massive investeringer i moderne produktionsteknologi, og dermed en imponerende højnelse af kvalitetsniveauerne.
Hvis du mener, du fik nok af Lambrusco i sidste årtusinde, bør du nu alligevel unde dig selv at smage de sprudlende vine i dette årtusinde. Du vil med garanti blive en positiv oplevelse rigere.