Florian Mollet
I hjertet af Sancerre i middelalderbyen Saint-Satur ligger Domaine du Clos du Roc – en historisk vinejendom, der nyder godt af den kalk- og flintholdige jordbund, som findes her.
Det er de flintestensholdige jorde (som udgør blot 15% af hele Sancerre), som giver vinene fra Florian Mollet deres unikke mineralske stil. Nogle af vinmarkerne her har været dyrket siden 1450 og den historiske ejendom Clos du Roc de l’Abbaye, har siden markerne var under augustinermunkenes kærlige pleje som del af Saint-Satur Abbey, været kendt for sine vine fra de eftertragtede flintejorde.
Bæredygtige tiltag hos Florian Mollet - Domaine Roc de l'Abbaye
Florian Mollet er fra april 2022 certificeret under Vignerons Engagés/Sustainable Winegrowing, hvis mantra er at sikre bæredygtig kvalitet fra vinstok til vinglas.
I deres bæredygtighedsprogram arbejder de med:
Miljøområder:
- Minimere brug af pesticider
- Minimere vandforbrug
- Reducere energiforbrug
- Reducere CO2-udledning
- Sortere affald
- Emballage – fx FSC certifikation
- Øge biodiversitet
Sociale områder:
- Medarbejdersundhed og -trivsel
- Ligeløn
- Ligestilling mellem kønnene
- Anti-diskrimination af minoriteter
- Børne- og tvangsarbejde
- Menneskerettigheder
Ledelsesstyring:
- Diversitet i ledelsen
- Bæredygtighedsrapportering
Information
84, Avenue De Fontenay, 18300 Saint-Satur, Frankrig