
Domaine Clos du Moulin aux Moines
Der er de senere år investeret en masse i hele ejendommen, kælderen og ikke mindst markerne. Alle markerne er i dag økologisk certificeret og bliver biodynamisk (Demeter) certificeret med 2021-årgangen. I dag er det Willy Roulendes, der styrer både markerne og kælderen. Han slog tidligere sine folder på en anden fin adresse, nemlig Domaine de Montille i Volnay.

Tilgangen i kælderen er ’hands-off, naturlig gæring, 10-40% ’whole cluster’ på de røde. Aldrig mere end 5-10% nye fade og ingen filtrering ved aftapning.
Domainet er også kendt for at have intet mindre end tre fantastiske monopoler i Côte de Beaune: Clos de la Perriére lige på grænsen mellem Puligny-Montrachet og Chassagne-Montrachet, 1. Cru Clos Orgelot, der ligger blandt de fineste 1. Cru-marker i Pommard, og ikke mindst Clos Moulin aux Moines.
.jpg?width=400&height=&format=webp&quality=80&rmode=Crop)
Stilen er superelegant, og der er stor kompleksitet og dybde på selv de mindre vine. Og så har vinene den energi og dybde, man ofte finder i biodynamiske vine.