Paternoster
Paternoster blev grundlagt i 1925 af Anselmo Paternoster som dette år producerede den første Aglianico-vin til eget forbrug i landsbyen Barile, der i dag er centrum for produktionen af Aglianico del Vulture. I dag råder Paternoster over 20 hektar vinmarker fordelt på følgende marker: Rotondo, Macarico, Pian di Carro og Gelosia. Den væsentligste drue er Aglianico, men der dyrkes også Moscato og Fiano.
Det var Anselmos søn, Pino, der gjorde Paternoster og Aglianico di Vulture kendt uden for Basilicata. Pino Paternoster introducerede fadlagring i Basilicata og han forstod vigtigheden af terroir, den rigtige jordbund/beliggenhed til den enkelte druesort.
At Basilicata opnåede DOC-status i 1973 skyldes i høj grad Pino Paternoster, dels på grund af vinens kvalitet, men også hans arbejde med myndighederne og deltagelse i forskellige events udenfor Basilicata var med til at gøre området kendt. I dag er det 3. generation der står for den 150.000 flasker store produktion og ejendommen er under omlægning til økologisk drift.
Information
Contrada Valle del Titolo Barile 85022, Potenza, Italien