Brazin
Brazin er et hus hvor den gamle verden møder den nye. Vinstokkene er mellem 30 og 80 år gamle og de er dyrket i Lodi, der er en af de ældste vinregioner i Californien. Huset laver dog vin, der er topmoderne i stilen.
Da Gasparé Indelicato emigrerede til Californien i 1912 fra den lille landsby Campobello på Sicilien, var det helt naturligt, at han blev vinfarmer, for det havde hans forfædre også. I 1924 plantede han sin første vinstok i Californien, og allerede efter få år var kvaliteten af Gasparé’s californiske druer kendt over hele landet. Den flittige og hårdtarbejdende Gasparé blev belønnet med flere ordrer end han kunne efterkomme.
Så kom forbudstiden fra 1920 til 1933, hvor man ikke måtte markedsføre sine vine, men i stedet sælge hele druer til hjemmeproduktion, og hertil blev Gasparé’s druer nu særdeles eftertragtede. Men tiderne skulle snart ændre sig til det værre under den efterfølgende depression, der startede sidst i 1929. Da forbudstiden endelig blev ophævet i 1933, besluttede Gasparé sig til at lave sin egen vinproduktion, nøjagtig som hans far havde lært ham. I den gamle hølade nær vinmarkerne, startede han sammen med sin svoger og hans tvillingesøstre vinifikationen, og druerne blev presset med en hånddreven presse.
Sådan startede vinfirmaet, i dag kendt som Delicato Family Vineyards ledet af 3. generation, Chris og Jasper Indelicato. Delicato Family Vineyards er i dag blandt de allerstørste vinavlere i USA, med vinmarker i Napa, Sonoma, Lodi og Monterey.
Mødet mellem den gamle og den nye verden
Brazin er et hus hvor den gamle verden møder den nye. Vinstokkene er mellem 30 og 80 år gamle og de er dyrket i Lodi, der er en af de ældste vinregioner i Californien. Huset laver dog vin, der er topmoderne i stilen.Brazin dyrkes på vinmarken Cusamano Vineyard i Mokelumne River AVA i Lodi. Her kan Zinfandel-druen drage fordel af områdets varme klima og sandede jordbund. Markerne vandes kun to gange om året, hvilket er med til at stresse druerne på de rigtige tidspunkter i løbet af deres modningsfase. Det bidrager til, at man kan gro mindre druer, der til gengæld er intense i smag og aromaer.Navnet ”Brazin” kommer af det engelske udtryk ”to be brazen”, som betyder at være ubeskeden, fræk eller skamløs. På alle deres flasker står der desuden (B)old Vine Zinfandel, der således spiller på dobbeltbetydningen af de engelske ord for modig og gammel.