Tag på vintur i Østjylland: Her får du nogle af de bedste spise- og vinoplevelser

Hvis I er så heldige at skulle på tur til Østjylland og leder efter et oplagt sted at slå jer ned og få en skøn vinoplevelse med hjem, så peger vi jer i retningen af nogle af de allerbedste steder lige her. Der er noget for enhver smag, tør vi godt love!

Restaurant Stockfleth

Helt ude på kanten af Ebeltoft Havn, med udsigt til både fiskeskibe og lystbåde, ligger Restaurant Stockfleth placeret i fine renoverede lokaler i havnens gamle filetfabrik.

Rammerne skaber en skøn og meget autentisk maritim stemning i og udenfor restauranten. I kan nemlig også vælge at indtage jeres forfriskninger på terrassemiljøet helt ud til havnekajen.

Restaurant Stockfleth har et naturligt fokus på det maritime i stedets mad, og det er oplagt at besøge stedet og nyde lækre retter med frisk fisk eller skaldyr med kig ud til fiskebådene. Du kan selvfølgelig også få både bøf og forskelligt andet på restauranten.

Der afholdes løbende events i restauranten med fokus på vin med oplæg fra eksperter i forskellige vintyper og regioner, og stedet har et velassorteret vinkort med forskellige vine, der klæder både de smagfulde retter og kan nydes i sig selv.

Restaurant Stockfleth har både åbent til frokost med et godt frokostkort og til aften. Ligesom stedet tilbyder takeaway.

 

 

Brundby Rockhotel

Inde midt på Samsø finder du et af de skønneste steder på øen med masser af kant og sjæl og charme!

Brundby Hotel - eller Brundby Rockhotel, som det også kaldes - er fyldt med liv og et væld af events både i de mørkere måneder i hotellets sale og om sommeren, hvor der inviteres til læssevis af koncerter med store danske musiknavne og andre arrangementstyper ude i de idylliske haver omkring hotellet.

Til de mange arrangementer disker hotellet op med et stort udvalg af vinmuligheder passende til arrangementet, ligesom I kan forsyne jer med alskens andre typer af læskende forfriskninger.

På hotellet finder I naturligvis også en restaurant, som dyrker det gode danske madhåndværk og har tæft for at sætte de rigtige vine sammen med de smagfulde retter.

Smut en tur forbi Brundby Rockhotel, hvis I er på Samsø. Det er der masser af god grund til at gøre.

 

 

Cafe To

En kort slentretur fra den brostensbelagte midte af Ebeltoft finder du Ebeltoft Golfklub, hvor banerne slynger sig rundt i et skønt skovområde.

Klubben rummer spisestedet Cafe To, som har åbent torsdag til mandag kl. 12-15 og med ugentlige fællesspisninger mandag og torsdag fra kl. 17-20, hvor du kan slå dig ned sammen med de lokale og goflklubbens medlemmer og få en hyggelig snak og en rigtig god bid mad! Hvis du lægger vejen forbi til en fællesspisning, skal du give besked dagen før senest kl. 20.

Caféen serverer god, hjemmelavet mad, og har blandt andet specialiseret sig i mundvandsfremkaldende smørrebrød til rigtig fine priser.

I hele caféens åbningsperiode er det muligt at købe god vin, som eksempelvis kan nydes på golfklubbens terrasse med kig ud over de grønne baner. Cafe To har et godt udvalg af forskellige kvalitetsvine, så hvis I er til smukke grønne omgivelser, god vin og dejlig mad til fornuftige priser, så er det oplagt at svinge forbi Cafe To i Ebeltoft.

Stedet tilbyder hertil også cateringløsninger i området, ligesom I kan holde jeres firma arrangement eller private fest i de fine lokaler.

 

 

Gubsø Garage

Event og festvenuen Gubsø Garage i Silkeborg skiller sig ud fra de andre anbefalinger her i guiden, fordi stedet kun holder åbent efter aftale.

Men hvis I er så heldige at blive inviteret til en fest eller et arrangement i det inspirerende hus, venter der jer en skøn spise- og vinoplevelse, som er pakket ind i meget moderne og fine omgivelser. Som endda rummer en af landets mest eksklusive samlinger af klassiske biler, som I kan tage i nærmere øjesyn, når I går på opdagelse i de smukke lokaler.

Både til private fester til livets store begivenheder og til firmaarrangementer leverer Gubsø Garage stilsikre anretninger i høj kvalitet, og stedets personale har talent for at udvælge og indkøbe vine, som passer rigtig godt både til menuerne og sæsonen.

Hvis du selv leder efter et sted med lidt positiv kant til dit næste arrangement af enten privat eller erhvervsmæssig karakter, så tag lige på Gubsø Garage!

 

 

Hotel Gjerrild Kro

Blot en kilometers penge fra vandet omkring spidsen af Djurslands næse finder du den lille by Gjerrild, hvor Hotel Gjerrild Kro holder til.

Den kongeligt privilegerede kro er grundlagt helt tilbage i 1843 og drives i dag af tredje generation af familien Hvid. Det nuværende værtspar har drevet kroen siden 1987 og etableret kroen som et dejligt og hjemligt sted at besøge både i forbindelse med ophold, festafholdelse og besøg i restauranten.

Restauranten på stedet har åbent alle hverdage fra kl. 16-20 og i weekenden fra kl. 12-20. Både til frokost og til aften kan I få gode danske retter, og til aften er det oplagt at vælge dagens tre retters menu til en ganske fornuftig pris.

Til alle retter kan I få jer et godt glas vin eller en flaske i alle prisklasser, og den hjemlige og afslappede atmosfære gør stedet oplagt at besøge, hvis I trænger til at få skuldrene lidt ned og få slappet god af og nydt hinanden lidt ekstra.

Du finder Gjerrild på toppen af Djursland mellem Grenå og sommerhusområderne ved Bønnerup Strand.

 

 

Nytorv 11

Inde midt i en af landets ældste byer, Viborg, på en brostensbelagt plads lige ved domkirken ligger spisestedet Nytorv 11.

Her kan I både læne jer tilbage i de smagfuldt indrettede lokaler inde eller på terrasseområdet ud til torvet og forsyne jer fra det gode menukort, der rummer tilbud til både frokost og aften foruden brunch om søndagen.

Nytorv 11 har hertil et fire siders langt vinkort med alle vintyper repræsenteret fra de boblende over rød- og hvidvine til dessertvine og rosé. Herfra kan I vælge lige fra Moët champagne til smagfulde hvide og røde vine, der passer til ethvert temperament. I weekenderne omdannes restauranten i løbet af aftenen til en hyggelig bar med stemningsfuld musik.

Restauranten er et familieforetagende, og der bliver i den grad kræset om detaljerne og dig som gæst, så hvis du er på de kanter, er det en klar anbefaling herfra at lægge vejen forbi.

Faktisk kan stedet også sagtens retfærdiggøre, at du sætter dig bag rattet og vender snuden mod Viborg. Rigtig god tur!

 

 

Café Noisette

Med den smukke udsigt til Skanderborg Sø fra den udendørs terrasse og det franske fokus i både spise- og vinmenuer dufter det en smule af fantastiske Frankrig her i Skanderborg.

Alle ugens dage kan du på fornøjelig vis lade dig og dine smagsløg fortrylle af Noisettes fransk-inspireret menukort, der rummer alt fra lækre crepes til tapasretter samt caféens svar på byens bedste burger.

Men den helt store franske oplevelse venter, hvis du på forhånd ringer ind og bestiller.

I så fald udvides menukortet til det storslåede franske køkken i alt fra boeuf bourguignon til foie de veau sauté. En fransk specialitet i form af sauteret kalvelever.

Det franske fokus fornægter sig heller ikke i vinkortet, som er fyldt med kvalitet fra alle egne af det store vinland. Så hvis du elsker at læne dig tilbage og kigge ud over smuk natur med masse af fransk kvalitet i både glas og på tallerkenen, så er Café Noisette stedet at besøge.

Velbekomme!

 

 

Restaurant Kesar

Hvis du har udlængsel og drømmer om fjerne himmelstrøg, kan du få en smule af din tørst slukket lige her i det østjyske.

På en bund af autentisk atmosfære og de fineste ingredienser byder den kvalitetsfulde indiske restaurant Restaurant Kesar i Horsens på smagfulde oplevelser med den allerhøjeste kvalitet for øje.

Med konceptet ‘Fra Indien med kærlighed’ har Kesar skabt et menukort, der med stor stolthed tager dig med til det indiske køkken i et væld af specialiteter og velsmagende retter.

Den høje kvalitet fra køkkenet kan du naturligvis også finde i glasset. Derfor sørger Kesar for, at du kan få et dejligt glas vin til maden, som komplementerer de krydrede retter perfekt.

Alt i alt venter der dig en komplet smagsoplevelse, som Restaurant Kesar med største kærlighed kan tilbyde alle ugens dage med undtagelse af mandag.

Velkommen til Restaurant Kesar - en autentisk oplevelse af Indien lige midt i hjertet af Horsens.

 

 

Toppen af Ebeltoft

Toppen af Ebeltoft har en helt unik og naturskøn beliggenhed og agerer til dagligt hotel, møde-, spise- og kultursted.

Eksempelvis rummer det inspirerende hus også stedets restaurant, som har den smukkeste udsigt over Ebeltoft Vig og Mols Bjerge. Herfra kan du fra onsdag til lørdag i middagstimerne sætte dig til bords og opleve personalets stolthed og passion for god mad.

Tingene bliver lavet fra bunden. Uanset om det gælder husets vegetariske edamame-deller eller deres populære stjerneskud.

Og hvad er bedre end at nyde et godt glas vin til udsigten af skov og hav? Hos Toppen af Ebeltoft sørger det altid venlige og kyndige personale for at sammensætte et måltid til dig, som har masser af kvalitet i både glas og på gaflen.

Der er udsigt til topkvalitet pakket særdeles naturskønt ind hos Toppen af Ebeltoft.

 

 

Kafe K

Caféliv, velsmagende mad, god vin og byens bedste udsigt.

Sådan kan det opsummeres, når turen går til Kafe K helt ned til smukke Skanderborg Sø.

Det lyder ikke helt dårligt, vel?

Fra mandag til søndag bliver du taget kærligt imod hos Kafe Ks imødekommende personale, der som altid glæder sig til at give dig en behagelig og smagfuld oplevelse.

Åbningstiden er fra formiddag til aften, hvilket resulterer i et menukort, der spænder over en overdådig brunch, en både dags- og aftenmenu samt et kvalitetsbevidst vinkort, der yder den smukke beliggenhed retfærdighed i form af skøn vin, der passer til enhver ret.

Kafe K holder til i et levende kulturhus, som også rummer en biograf og ofte har forskellige musiske arrangementer eller andre kunstneriske indslag på tapetet.

Stedet er således oplagt at besøge, hvis I er til god vin kombineret med stemningsfulde kulturoplevelser og smuk natur.

Læn jer eksempelvis tilbage på solterrassen og nyd en AIX Rosé med søudsigt i enten normal størrelse til 459 kr. eller en magnumflaske til 999 kr.

Perfekt i sommersolen!

 

 

Passion for mennesker og vin siden 1875

Fri fragt ved
køb over 500 kr.

Dag-til-dag levering
ved køb før kl. 13

Kongelig
Hofleverandør

Passion for vin
siden 1875

Afhentning i Kbh,
Aarhus & Odense

Afhent gratis din
ordre lokalt