Purato Rosé - Halvflaske 2022
Vidunderlig, saftig og frugtflot rosé lavet på økologisk dyrkede druer. Syditaliensk i både stil og smag med en flot mørk farve.
Læs mereVidunderlig, saftig og frugtflot rosé lavet på økologisk dyrkede druer. Syditaliensk i både stil og smag med en flot mørk farve.
Læs mere

Kirsebær

Blomme
Beskrivelse
"Mother Nature på flaske." Sådan kunne man faktisk godt beskrive denne skønne Purato-vin. Den er nemlig slet ikke tilsat noget som helst unaturligt – ikke engang uden på flaskerne. Emballagen, etiketter og kapsler er 100% miljøvenlig, og flasken er lavet af 85% genbrugsglas.
Økologisk dyrkede druer
Sicilien har optimale forhold for dyrkning af økologisk frugt. Denne vin er fremstillet af Nero d'Avola, der er den mest udbredte rødvinsdrue på Sicilien. Den mørke drue (’Nero’ betyder ’sort’) er af stor historisk betydning for Sicilien, hvor byen Avola på øens sydøstlige kyst, i middelalderen var udgangspunkt for handel og immigration. Dengang blev druen ofte brugt på det italienske fastland til at give mindre vine mere farve og krop.
I det meste af det 20. århundrede er Nero d’Avola primært blevet brugt som blandingsdrue, men det ændrede sig ved begyndelsen af det 21. århundrede, og i dag er det almindeligt at se Nero d’Avola som en enkeltsortsvin. Vine på denne drue sammenlignes ofte med Syrah, da druernes vækstbetingelser ligner hinanden med Siciliens varme middelhavsklima.
Saftig og frugtig
Stilen og smagen på denne vin er udpræget syditaliensk med masser af saft og frugt. Lækker duft af røde sommerbær som hindbær og brombær med strejf af blodappelsin og citrus. Smagen er balanceret med flot syre og en relativt lang afslutning. Alt i alt en vidunderlig rosévin med en flot, mørk farve og frugt og saftighed i massevis – med god samvittighed.

