Zenato Ripasso Superiore - Ripassa 2020
Italien
Veneto
En vin med det bedste fra begge verdener: Valpolicellaens intense kirsebærnoter og ranke struktur og Amaronens intensitet, dybde, blomme og krydderi.
Læs mereEn vin med det bedste fra begge verdener: Valpolicellaens intense kirsebærnoter og ranke struktur og Amaronens intensitet, dybde, blomme og krydderi.
Læs mereSpar 28%
Før 275 kr.
199
kr. /stk
Smagsprofil
Tør
Sød
Let
Kraftig
Let frugt
Meget frugt
Lav syre
Høj syre
Blød
Tannisk
Passer godt til
Grill og barbecue
Mørkt fjerkræ
Ost
Vildt
Smagsnoter
Kirsebær
Kanel
Chokolade
Mandel
Blåbær
Brombær
Figen
Sort peber
Skovbær
Varme krydderier
Druer
Corvina
Rondinella
Oseleta
Eksperternes vurdering
Beskrivelse
Ripasso er som bekendt Amaronens berømte lillebror. Den er knap så muskuløs, men på ingen måde en letvægter. Navnet kommer af det italienske ord, Ripassare, der betyder at passere igen. Der har tidligere været flere mulige måder at lave Ripasso på, men ifølge et officiellet regulativ fra 2007 er Ripasso i dag ene og alene fremstillet ved, at den unge Valpolicella gennemgår en andengæring på kvaset fra druer, der er blevet til efter fremstilling af Amarone. Metoden føjer typisk mere fylde og alkohol til den gængse Valpolicella.
Zenato kalder deres udgave for Ripassa, hvilket går fint i tråd med ordets oprindelse og betydning, men har sikkert som primære formål at sætte den i en klasse for sig selv, hvilket til fulde må sige at være lykkedes. Ripassa er fremstillet på 85% Corvina, 10% Rondinella og 5% Oseleta høstet i Sant’Ambrogio di Valpolicella-området i midten af oktober. De manuelt høstede druer afstilkes ved ankomsten til vingården, macererer og gærer i 10-12 dage i rustfri ståltanke. Efter endt alkoholgæring sorteres drueskaller fra, og vinen lagrer i store egefade frem til den følgende februar. Det er på dette tidspunkt, at de tørrede druer til Amarone-produktionen presses, og de efterladte skaller således kan danne basis for andengæringen, der løber over 7-8 dage ved 25-28 grader. Herefter lagres vinen i 18 måneder i 500 liter egefade inden aftapning. Zenatos Ripassa er en fornem repræsentant for typen. En vin der tager det bedste fra begge verdener: Valpolicellaens intense kirsebærnoter og ranke struktur, kombineret med Amaronens intensitet, dybde, blomme og krydderi. Vinen ledsager både grillede retter, efterårets dyrevildt og modne oste.
Læs hele beskrivelsen
Produceret af Zenato
Zenatos hjerte og sjæl ligger i de smukke landskaber, der strækker sig fra San Benedetto di Lugana, ved Gardasøens sydlige ende, over mod Valpolicella i de blidt durvende bakker nord for Verona. Centralt for de i alt 75 hektarer vinmarker er Zenatos to ejendomme; Santa Cristina i Lugana, der er ideel for dyrkning af Trebbiano-druen, og Costalunga i Valpolicella, der er hjemsted for Veneto-regionens mest berømte vin, Amarone.