
Blåbær

Blomme

Chokolade

Tobak

Sort peber
Beskrivelse
Franschhoek Valley
Smuk og facinerende region beliggende i Western Cape-provinsen i Sydafrika er en af landets mest berømte vindestinationer. Navnet "Franschhoek" betyder "fransk hjørne" på afrikaans, hvilket afspejler områdets rige historie og arv fra franske kolonister, der bosatte sig her i det 17. århundrede.
Vinhuset Wildeberg er omgivet af majestætiske bjerge og frodige vinmarker. Det milde klima og de forskelligartede jordtyper skaber optimale betingelser for dyrkning af en bred vifte af druesorter, herunder Chenin Blanc, Chardonnay, Sauvignon Blanc, Cabernet Sauvignon og Shiraz.
Dalen er også kendt for sin gastronomi og kultur, der gør området til et populært rejsemål for mad- og vinelskere.
Håndhøstet og vildgæret
Druerne til Wild House Shiraz er både håndhøstet og -sorteret. Hovedparten af druerne kommer fra Franschhoek, tilføjet en lille mængde Paarl-frugt til den endelige blanding for at give vinen en smule krydderi og 'kant'. Winemaker ”JD” bruger ikke industrigær, men lader i stedet den naturlige gær gøre arbejdet i de rustfrie gæringstanke. 50% af vinen gennemgår derefter malolaktisk gæring på 300 og 600 liter franske egetræsfade (hvoraf 10% er nye).
Alsidig vin
Wild House Shiraz er en frisk og livlig Shiraz, hverken tung eller overkrydret. Her er masser af indbydende noter af modne sorte kirsebær, vanilje og endda et strejf af hindbær. I smagen får du mere sort frugt, mørk chokolade, lidt røgede noter og et strejf af mynte. De modne og bløde tanniner giver vinen fin dybde og kompleksitet. En dejlig vin, som er et genialt match til retter med lam, okse eller vildt. Gerne på grillen eller som gryderetter.
