Maison Albert Sounit Givry 1. Cru - En Choué 2022
Givry Premier cru fra en af Côte Challonaise' bedste vinhuse
Læs mereGivry Premier cru fra en af Côte Challonaise' bedste vinhuse
Læs mereKirsebær
Hindbær
Svampe
Nellike
Vanilje
Tranebær
The
Beskrivelse
I takt med Côte d’Or-prisernes himmelflugt, er vi nok mange der af den ene eller anden årsag har orienteret os mod regionens øvrige muligheder. En behagelig overraskelse har i den forbindelse været, at det øvrige Bourgogne ikke har stået i dvale rent kvalitetsmæssigt. Tværtimod. En sådan vin er Maison Albert Sounits Givry fra Côte Chalonnaise. Byen Givry placerer sig nogenlunde midtimellem Rully og Mercurey i nord, og Montagny i syd.
Vinen, der er klassificeret som 1. Cru, kommer fra den højtliggende mark En Choué, der er formet som et amfiteater hvorfra man kan skimte Mont Blanc i horisonten. Selve marken er sydvendt, men en kalk og lerholdig jordbund.
Pinot Noir-druerne høstes i hånden og koldmacererer i 5-6 dage, inden selve gæringen der løber over de kommende 15 dage. Der foretager i den periode to daglige overpumpninger, men ingen nedskubning af ”hatten” for at undgå for meget tannin. Vinen lagrer i alt 16 måneder inden aftapning på flaske. 12 måneder i nye og et år gamle let ristede fade fra Francois Frère. Herefter fire måneder i ståltanke inden aftapning på flaske uden filtrering.
En Choué har en fin duft af røde bær, primært hindbær og brombær. Bærelementerne går igen i smagen, der understøttes af delikate påmindelser om ophold på fad, kombineret med en raffineret, næsten kalket mineralitet, som blot ligger lag til vinens mange komplekse lag. En yderst seriøs vin, der på ingen måde står tilbage for de mere berømte naboer mod nord.