Feudo Di Santa Tresa Frappato - Rina Russa 2023
Vinen har en smuk, levende, kirsebærrød farve med en frisk og sprudlende bouquet med noter af skovjordbær og en smukt afbalanceret mund med silkeblød frugt.
Læs mereVinen har en smuk, levende, kirsebærrød farve med en frisk og sprudlende bouquet med noter af skovjordbær og en smukt afbalanceret mund med silkeblød frugt.
Læs mere

Jordbær

Granatæble

Hvid peber

Tobak

Kryddernellike

Eksperternes vurdering
Beskrivelse
Santa Tresa Rina Russa har sin egen unikke stil, ikke mindst pga. den unikke Frappato-drue, der kommer fra gamle vinkloner. Vinen har en smuk, levende, kirsebærrød farve med en frisk og sprudlende bouquet med noter af skovjordbær og en smukt afbalanceret mund med silkeblød frugt, en flot friskhed hele vejen igennem og en overraskende lang eftersmag.
Rina Russa er en rødvin i en klasse for sig, og med dens ekstraordinære frugtighed er det en rødvin, som traditionelt serveres afkølet ved 14-16°C, når den serveres til fisk, og ved rumtemperatur, når den serveres til røget kød og oste.
Druer og vinifikation
Denne skønne vin består af 100% Frappato di Vittoria-druer – en klon, der er udviklet på vingården.
Druerne er omhyggeligt håndplukket i slutningen af september. Herefter afkøles de til 6-8°C for at bevare druernes særlige karakteristika bedst muligt. Druerne afstilkes blidt og knuses, hvorefter druerne fermenteres ved en temperatur på 18-22°C i 10-12 dage. Vinen skilles fra drueskallerne, og den malolaktiske gæring får plads til at ske naturligt. Herefter lagrer vinen på bundfaldet i 4-6 måneder i ståltanke med jævnlig omrøring, før den tappes på flaske.
Sicilien
Sicilien repræsenterer en af Europas ældste vinkulturer med en fantastisk spændende geologi, der har afsæt i lokale druesorter og måske især i den helt særegne magma-jordbund fra vulkanen Etna. Sicilien er Italiens næststørste vinregion, kun overgået af naboregionen Apulien. Det er nok druen Nero d’Avola de fleste forbinder siciliansk vin med, men der findes mange spændende og helt anderledes druer fra Sicilien, f.eks. Nerello Mascalese og til hvidvine Cataratto, Grillo og mange flere.
Feudo di Santa Tresa
Feudo di Santa Tresa er en 50 ha. stor ejendom, der ligger ved Vittoria på den østlige del af Sicilien. Vin- og olivenpressen fra ejendommens start i 1697 kan stadig ses på ejendommen. Området regnes for et af de bedste til rødvinsdyrkning på Sicilien. Naturen viser sig fra sin bedste på Feudo di Santa Tresa med masser af sol til at modne druerne. Santa Tresa ligger 8 kilometer fra Middelhavet, hvilket betyder, at kølige briser køler druerne og samtidig så langt væk fra havet, at de salte vinde ikke når derind. Vinhuset er kendt for at dyrke de lokale sicilianske druer på økologisk vis.
