Castello di Farnetella Colli Senesi 2022
Frugtig og forførende vin med aroma af vilde, røde bær og noter af anis, læder og sød lakrids. Et aldeles forrygende bekendtskab.
Læs mereFrugtig og forførende vin med aroma af vilde, røde bær og noter af anis, læder og sød lakrids. Et aldeles forrygende bekendtskab.
Læs merepris
Før 139 kr.
Kirsebær
Blomme
Chokolade
Urter
Vanilje
Tomat
Balsamico
Oregano
Espresso
Eksperternes vurdering
Beskrivelse
Farnetellas Chianti Colli Senesi er et forrygende bekendtskab. Dens farve er klar og dyb rubinrød med violette toner. Næsen er frugtig og forførende med aroma af vilde, røde bær og noter af anis, læder og sød lakrids – noget, der ikke er ualmindeligt for Sangiovese-vine fra dette område. De diskret krydrede nuancer blander sig smukt med den øvrige aroma og præsenterer sig i et let, behageligt fadpræg og en fløjlsblød fornemmelse i munden. Eftersmagen emmer af aromatisk frugt og delikat vanilje, og i afslutningen fornemmes en vis tørhed til sidst, der dog rundes flot af med sødmen fra Merlot. Vinen er utrolig let drikkelig.
Dyrkning og vinifikation
Sangiovese-druerne, der er den dominerende druesort i denne forrygende Chianti fra Castello Farnetella er nøje udvalgt fra Sinalungas marker, beliggende sydøst for Siena og nordvest for Montepulciano. Så godt som alle vinmarkerne er sydvestvendte og placeret mellem 220 og 560 meter over havets overflade, og med både læ og tilpas med luft, har druerne de perfekte betingelser. Jordbunden er lagdelt af sand og silt med forekomst af ler samt en større procentdel sten og kalk.
De nøje udvalgte druer afstilkes og presses. Fermentering sker ved 28-30° C, og macerering varer 10-12 dage med daglig 'punch down'. Vinen lagrer 8-12 måneder på egetræsfade og herefter 3 måneder på flaske.
Om området
Chianti Colli Senesi er en af regionens mest betydningsfulde underområder, hvoraf der er syv i alt. Med sin beliggenhed i bakkerne omkring Siena i den sydlige del af regionen, findes der flere forskellige typer mesoklima på markerne, ligesom jordbunden også varierer. Det betyder et varieret terroir, og vinene fra området kan derfor have en vidt forskellig karakter. De kølige middelhavsvinde sørger for at køle druerne, og da temperaturerne generelt er milde med masser af solskinstimer, har druerne perfekte vilkår til at vokse sig søde og solmodne. Som Farnetellas Colli Senesi-vine også understreger, er vine fra området generelt imødekommende og frugtige, samtidig med at Chiantis karakteristiske rustikke charme skinner igennem.