Artuke La Condenada 2021
Ung og 'moderne' Rioja, når det er bedst. En superdyb, intens og let vin med utrolig ung stor frugt og et enormt potentiale.
Læs mereUng og 'moderne' Rioja, når det er bedst. En superdyb, intens og let vin med utrolig ung stor frugt og et enormt potentiale.
Læs merepris
Før 895 kr.
Læder
Hindbær
Blomme
Jordbær
Tørrede urter
Abrikos
Valnød
Kanel
Kamille
Kirsebær
Figen
Cedertræ
Eksperternes vurdering
Beskrivelse
La Condenada er på få år blevet en af Riojas mest eftertragtede vine og Master of Wine Tim Atkin har da også kaldt vinen for ’a Rioja Grand Cru red’.
Vinen kommer fra en gammel parcel (tilplantet 1920) ved navnet Camino del Ciego (0,75 hektar), som havde været forladt i mange år. Artuke købte marken, og ved hjælp af økologisk og nidkært arbejde er marken bragt tilbage i topform. Jorden er præget af meget højt indhold af sandsten, og marken vender mod det kølige nord.
La Condenada er et ’field blend’ bestående af ca. 80% Tempranillo og resten fordelt på Graciano, Garnacha og Palomino Fino.
Marken høstes ved håndkraft, hvor første sortering sker. Dernæst får drueklaserne den helt grundige tur på sorteringsbordet, og kun de perfekte druer ryger videre.
Gæret ved naturlige gær i 600 liters egetræsfade, hvor vinen også lagres 14 måneder, inden den aftappes uden klaring eller filtrering.
Det her er ung og ’moderne’ Rioja, når det er bedst. Efter lidt luft åbner duften op med et væld af nuancer af bl.a. vilde røde bær, læder, lakrids, tobak, urter og sort te. På tungen er La Condenada præget af en utrolig ung stor frugt, og man fornemmer straks vinens enorme potentiale. Den er ikke tung eller kraftig, blot superdyb, intens og har samtidig en ’lethed’ som meget få Tempranillo-vine.
Fantastisk vin i selskab med grillet eller stegt kød, gerne okse eller lam med en smule fedt, som vinens fine tanniner kan arbejde med.
Kan gemmes op til 25 år fra høståret. Nyder man vinen i dens ungdom, anbefaler vi at give den en lille time på karaffel inden servering ved 14-15 grader.
Alt efter årgangen bliver der blot lavet ca. 1.500 flasker af denne kultvin.
“Everyone accepts that 2020 was a difficult vintage in Rioja, but truly great winemakers always rise above the challenges of individual growing seasons. First made in 2013, La Condenada has slowly but surely established itself as one of Spain's most complex reds and this release is the best yet. Blending Tempranillo with 20% Graciano, Garnacha and Palomino, all planted in 1920 at 560 metres, this is rich, dense and purposeful, with lovely purity and perfume, very little wood, filigree tannins and juicy, yet structured blueberry, black cherry and strawberry fruit.”
100/100 – Tim Atkin, Master of Wine