Adegas Guimaro Finca Pombeiras 2022
Spansk vin bliver ikke meget bedre end dette! Fantastisk - og sjælden - vin fra Adegas Guimaro med præg af det ekstreme terroir og kølig, mineralsk frugt.
Læs mereSpansk vin bliver ikke meget bedre end dette! Fantastisk - og sjælden - vin fra Adegas Guimaro med præg af det ekstreme terroir og kølig, mineralsk frugt.
Læs mere

Granatæble

Brombær

Lakrids

Knuste sten

Kirsebær

Eksperternes vurdering
Beskrivelse
En af Spaniens mest sjældne og eftertragtede vine. Pombeiras er plantet for mere end 80 år siden med et ‘field blend’ præget af Mencia samt små dele med bl.a. Caíño, Sousón, Brancellao, Merenzao (Trousseau), Negreda, Garnacha Tintorera, Mouratón og endda enkelt stokke med hvide druer som f.eks. Palomino.
Gæret ved den naturlige gær i et stort gammelt egetræskar med 100% hele drueklaser og efterfølgende lagret i 10-12 måneder i to gamle 500 liters egetræsfade. Ingen filtrering eller klaring ved aftapning.
Smagenoter
Spansk vin findes ikke meget mere elegant end det her, og straks man dufter og smager Pombeiras sendes ens tanker mod de fineste marker i Côte d’Or.
Duften er pakket med bl.a. ribs, rabarber, blomme, appelsinskal, tjære, skovbund og den fineste lakrids. Første indtryk i smagen præges af det ekstreme terroir, en kølig mineralsk frugt dominerer og eftersmagen har de fineste små tanniner.
En fantastisk vin, der desværre også er yderst sjælden. Blot ca. 800 flasker bliver der tappet i et godt år.
