Weingut Heitlinger Riesling 2023
Pragtfuld, forfriskende og utrolig dejlig Riesling med påmindelser om sprøde Granny Smith-æbler, fine mineralske noter og en læskende syre, der kalder på den næste læskende slurk.
Læs merePragtfuld, forfriskende og utrolig dejlig Riesling med påmindelser om sprøde Granny Smith-æbler, fine mineralske noter og en læskende syre, der kalder på den næste læskende slurk.
Læs merepris
Før 169 kr.
Lime
Grønt æble
Honning
Jasmin
Petroleum
Citron
Eksperternes vurdering
Beskrivelse
Weingut Heitlinger Riesling
Heitlinger Riesling er en pragtfuld, forfriskende og utrolig dejlig hvidvin med påmindelser om sprøde Granny Smith-æbler, fine mineralske noter og en mundvandsfremkaldende syre, der kalder på den næste læskende slurk. Vinen har fået en fantastisk modtagelse, og med god grund. Heitlinger Riesling er et fornemt eksempel på tysk præcisionshåndværk, når det er bedst.
Store talenter med respekt for naturen
Det økologiske vinhus Heitlinger skaber deres vine med stor respekt for biodiversiteten i vinmarken for at sikre sunde kvalitetsvine. Heitlinger ligger idyllisk placeret i Kraichgau i Baden. Klimaet her har de ideelle betingelser for dyrkning af Pinot-sorterne, hvorfor Baden også kaldes "Tysklands Bourgogne". Baden kendes dog også for sine fantastiske hvidvine, som kan udfordre de ikoniske hvidvine fra naboen Alsace. Jordbunden i Kraichgau er rig på kalksten, farvet mergel og løss, hvilket giver vinene en frugtrig og charmerende mineralsk karakter.
Vinene viser med al tydelighed det store talent, der ligger bag Heitlinger. Vinhusets talentfulde vinmager Claus Burmeister er en lysende stjerne i den tyske vinverden og med stortalentet Pierre Millemann som konsulterende ønolog, kunne man næsten ikke forestille sig et bedre hold.
Frugtflot Riesling med karakter
Med Heitlinger Riesling har Heitlinger skabt en utroligt smuk, frugtrig og økologisk hvidvin med karakter. Druerne til denne dejlige vin er omhyggeligt håndplukkede, sorteret og presset. Vinstokkene gror i en jordbund, der er dækket af et tykt lag af løss, hvilket giver vinen sin fine, milde mineralske karakter. Heitlinger Riesling er en blid hvidvin, som er let at nyde med sin fine frugt og afdæmpede eksotiske frugter af modne citrusfrugter og fersken, der flot balanceres af en dejlig, læskende frugtsyre. En let tør tysk Riesling, hvor alle elementer på fornemmeste vis spiller sammen til en syngende, klar symfoni.
Perfekt til retter med fisk og citrusfrugt
Heitlinger Riesling er et utroligt charmerende bekendtskab, der let kan nydes i sig selv, men vinen passer også utroligt godt i selskab med fisk og stærke, krydrede retter fra det asiatiske køkken. Kort sagt: Kan du presse en citron ud over din ret, kan du roligt skænke denne rene og behagesyge Riesling i glasset.