Suertes Del Marques Vidonia V. P. 2022
Utrolig kompleks, silkeblød og cremet vin, pakket med fine noter af citronskal, hvid peber, knuste sten, røg, urter og te.
Læs mereUtrolig kompleks, silkeblød og cremet vin, pakket med fine noter af citronskal, hvid peber, knuste sten, røg, urter og te.
Læs mereBlomster
Knuste sten
Urter
Citron
Beskrivelse
Toppen af hvid fra Suertes del Marques og dermed en af Spaniens bedste og mest sjældne hvidvine. V.P. står for ’viñedos propios’, der betyder ’vores egne parceller’ og vinen er produceret udelukkende på meget gamle vinstokke (100-150 år) på deres egen Las Suertes-parcel, der er præget af en jordbund af sand, ler og ikke mindst Tenerifes ekstreme mineralitet i jorden. Efter gæring på den naturlige gær, er vinen lagret i 500 liters Stockinger-fade i 11 måneder. De to fade, der har den mest ’cremede’ tekstur (i stil med Bourgogne) bliver tappet som V.P. og resten indgår i den almindelige Vidonia.
Duften sender ens tanker mod andre store terroirs som Etna, Jura eller Bourgogne. Utrolig kompleks vin og pakket med fine noter af citronskal, hvid peber, knuste sten, røg, urter og te. I smagen er vinen mere silkeblød og cremet end de andre hvide fra Suertes del Marques, men stadig præget af den vilde mineralitet fra de gamle stokke, der går dybt ned i vulkanen. Vinen har et langt liv foran sig, lav pH og høj syre. Smager du vinen i dens ungdom, så bør du give den minimum en times tid i en karaffel før servering ved 9-10 grader. Med blot en produktion på 1000 liter, så er det ikke en flaske, man ser hver dag.
"There is finesse and acidity, subtleness and elegance. There is a tad more complexity and depth than in the Vidonia but also more subtleness. It's a slightly different style but the same extremely high quality." – Luis Gutierez, The Wine Advocate