Æble
Pære
Honning
Kamille
Kvæde
Eksperternes vurdering
Beskrivelse
Sam Lambson har stået i lære hos en af Sydafrikas helt store mestre i Chenin Blanc – Chris Alheit. Så da han fik muligheden for selv at arbejde med en af de druer, der har vist det største potentiale på disse kanter, så slog han selvfølgelig til.
Hovedelementet i denne Experimental Chenin Blanc er mellem 25 og 40 år gamle vinstokke fra granitholdige parceller ved Paardeberg, blandet med en smule fadgæret most fra Helderberg. Efterfølgende er vinen lagret delvist i ståltanke og gamle franske egetræsfade. Alt er selvfølgelig som altid fra denne adresse gæret på den naturlige gær, druerne er dyrket enten økologisk eller biodynamisk afhængig af mark og årgang og eneste tilsætning i kælderen er en lille smule svovl ved aftapning. Vinen har en fantastisk kølig aroma pakket med gule æbler, knust kalk, pærer, blomster og citrusfrugt. På tungen er vinen text-book Chenin Blanc fra køligt klima med en fantastisk kombination af fylde og rankhed. De skal stå tidligt op i Loire-dalen for at følge med her! Prøv f.eks. vinen i selskab med grillede skaldyr, fisk med intense saucer med masser af urter eller til et bredt udvalg af oste.
Vinen kan gemmes op til 10 år fra høståret og bør serveres ved 8-10 grader, gerne i store Bourgogneglas.