Maison Louis Jadot Saint-Romain Blanc 2022
Frankrig
Bourgogne
Côte de Beaune
Fyldig, kompleks og velafbalanceret vin med indbydende duft af hvide blomster og lyse frugter. Flot, vedvarende syre og skøn mineralitet.
Læs mereFyldig, kompleks og velafbalanceret vin med indbydende duft af hvide blomster og lyse frugter. Flot, vedvarende syre og skøn mineralitet.
Læs mere
439
kr. /stk
Smagsprofil
Tør
Sød
Let
Kraftig
Let frugt
Meget frugt
Lav syre
Høj syre
Passer godt til
Aperitif
Lyst fjerkræ
Mager fisk
Vegetariske retter
Smagsnoter

Æble

Smør

Ananas

Vanilje

Stjernefrugt
Druer
Chardonnay

Eksperternes vurdering
Beskrivelse
Saint-Romain ligger vest for Auxey-Duresses, i den nordlige del af Côte de Beaune. Vinmarkerne er ofte ganske stejle, beliggende i en højde mellem 280 og 400 meter. Jordbunden er en skønsom blanding af primært kalksten og ler, hvilket er ideelt for fremstilling af hvidvin. Vinene herfra er typisk oversete perler, der på ingen måde behøver at står i skyggen af de berømte hvidvine fra Côte de Beaune. Saint-Romain fra Louis Jadot er lagret i 14 måneder inden aftapning. Vinen har en sart gylden farve med grønne reflekser. I duften er vinen indbydende, med hvide blomster og lyse frugter. Smagen er fyldig, kompleks og velafbalanceret, med en vedvarende syre og mineralitet. Vinen er en glimrende ledsager til smagfulde fiskeretter, lyst kød eller blot et glas i utide.
Læs hele beskrivelsen
_Edit.jpg?width=500&height=300&format=webp&quality=80&rmode=Crop)
Produceret af Maison Louis Jadot
Louis Jadot hører til blandt Bourgognes mest historiske og prestigiøse vinproducenter for både hvide og røde vine. Louis Henri Denis Jadot kom til Beaune fra Belgien i slutningen af 1700-tallet, og opkøbte en del vinmarker, bl.a. den legendariske monopol-mark ”Beaune 1. Cru Clos des Ursules”, som den dag i dag er en husets signaturvine. Maison Louis Jadot blev etableret i 1859.Vinhuset besidder i alt 150 hektar vinmarker, hvor af 70 hektar ligger i Côte d’Or. I dag betragter enkelte fejlagtigt Louis Jadot som en negociént, der opkøber druer hos lokale vinbønder, men op imod 70 % af vinene stammer imidlertid fra huset egne marker. At Louis Jadot i dag er et af de mest velansete vinhuse i Bourgogne må i allerhøjeste grad tilskrives, at de fornemme og lovpriste vine siden 1970 er skabt og profileret af den legendariske og karismatiske vinmager Jacques Lardière. Han gik på pension i 2012 og overlod pladsen til Frédéric Barnier, som med stor respekt for Lardières arbejde har taget arven og opgaven op. At samtlige vine produceres på et ekstremt højt niveau har blandt andet resulteret i, at Louis Jadots vine er repræsenteret på 19 ud af Frankrigs 27 trestjernede Michelin restauranter.

Bourgogne er hjemstedet for nogle af verdens mest eftertragtede vine. Herfra får du den eksklusive smag og høje kvalitet, der er berømt fra dette legendariske vinområde. Bourgogne starter i Chablis og slutter i Beaujolais. Den dominerende hvidvinsdrue er Chardonnay og rødvinsdruen er Pinot Noir.
Kjær & Sommerfeldts sortiment afspejler hele regionen og til overkommelige priser. Du kan finde alt fra Bourgogne Rouge og Blanc, til de store Premier Cru og Grand Cru vine fra den gyldne skråning.