Domaine de Montbourgeau Vin Jaune - 62 cl 2015
Vin Jaune er den mest legendariske vintype fra Jura og det er bredt anerkendt at Domaine de Montbourgeau laver en af Juras absolut fineste versioner af Vin Jaune.
Læs mereVin Jaune er den mest legendariske vintype fra Jura og det er bredt anerkendt at Domaine de Montbourgeau laver en af Juras absolut fineste versioner af Vin Jaune.
Læs mereHasselnød
Valnød
Citronskal
Hvid peber
Svampe
Røg
Beskrivelse
Vin Jaune er den mest legendariske vintype fra Jura og det er bredt anerkendt at Domaine de Montbourgeau laver en af Juras absolut fineste versioner af Vin Jaune. Vinen skal tappes i 62 cl. flasker, da man mener, at de resterende 8 cl (i en almindelig flaske), er det, der fordamper under den lange lagring i gamle fade, hvor vinen opholder sig i minimum 6,5 år. Vinen er lavet på 100 % Savagnin fra de ældste vinstokke Montbourgeau har i L’Etoile. Efter den naturlige gæring i ståltanke, lagres vinen oxidativt ’sous voile’ i 6,5 år i små gamle egetræsfade, før vinen aftappes uden brug af klaring eller filtrering og uden brug af svovl. Aromaen er utrolig intens og pakket med nuancer af ristede nødder, svampe, karry, røg, gule æbler, tørrede blomster og grøn te. Den lange lagring og fordampning har gjort vinen meget koncentreret på tungen, men typisk for vinene fra Montbourgeau, så er her samtidig en kølig elegance og friskhed i vinen.
Montbourgeaus Vin Jaune er selvfølgelig det mest oplagte match til den lokale comté-ost eller et bredt udvalg af andre oste, men bør også prøves til cremede supper på f.eks. jordskokker eller kartoffel, gerne smagt til med en god sherry-eddike. Et af vinverdenens mest unikke (og sjældne) produkter. Bør serveres ved 8-10 grader og vinen holder sig frisk i flasken i op mod to-tre måneder, efter den er åbnet.
"Year in, year out, the Vin Jaune from Montbourgeau has shown exceptional finesse and elegance, and the 2012 L'Etoile Vin Jaune is no exception… The resulting wine is nutty and spicy and has some aromas of rubber and petrol, hints of herbs and smoke. The palate is full bodied at 14% alcohol, and the wine shows terrific concentration and balance. Bravo!" – Luis Gutiérrez, The Wine Advocate