Henri Giraud Champagne - Argonne - Grand Cru - Magnum 2004

Frankrig
Frankrig
Champagne
Aÿ

Champagne-håndværk af den fornemste og mest eftertragtede slags. Ekstremt koncentreret og kompleks med en sjælden eksotisk dybde i både bouquet og smag.

Læs mere

Champagne-håndværk af den fornemste og mest eftertragtede slags. Ekstremt koncentreret og kompleks med en sjælden eksotisk dybde i både bouquet og smag.

Læs mere
    Champagne - Argonne - Grand Cru - Magnum 2004
    12.249
    kr. /stk
    Smagsprofil
    Tør
    Sød
    Let
    Kraftig
    Let frugt
    Meget frugt
    Lav syre
    Høj syre
    Passer godt til
    Aperitif
    Fed fisk
    Nordisk køkken
    Skaldyr
    Østers
    Smagsnoter
    Æble

    Æble

    Smør

    Smør

    Ananas

    Ananas

    Vanilje

    Vanilje

    Stjernefrugt

    Stjernefrugt

    Kirsebær

    Kirsebær

    Hindbær

    Hindbær

    Svampe

    Svampe

    Nellike

    Nellike

    Druer
    Chardonnay
    Pinot Noir

    Beskrivelse

    Argonne er kronen på værket og den ultimative Champagne i Henri Giraud-hierarkiet. Mængderne er selvsagt begrædelige små, og der produceres blot omkring 4.000 flasker af denne spektakulære perle. Argonne tager navn efter de nærliggende egeskove, der leverer træ til Henri Girauds fade. Druerne kommer fra de absolut bedste markparceller i Grand Cru Aÿ, og den færdige vin er sammenstukket af 90% Pinot Noir og 10% Chardonnay. Inden det kommer så vidt, koldgærer vinen i ti dage ved 13-18 grader og eftergærer i yderligere ti dage ved 18-20 grader. Herefter lagrer vinen i 15 måneder i små, nye Argonne egefade og gennemgår i perioden 100% malolaktisk gæring. Efter knap ti år i flaske degorgeres vinen og får tilført 8 g dosage inden frigivelse 3-6 måneder senere. Argonne er Champagne-håndværk af den fornemste og mest eftertragtede slags. Ekstremt koncentreret og kompleks med en sjælden eksotisk dybde i både bouquet og smag. Faktisk er det en af de relativt få Champagner, der for alvor vil åbne sig efter en let dekantering, hvis man ikke kan vente ti år fra frigivelsestidspunktet. I gastronomisk henseende kan Argonne stort set håndtere alt fra skaldyr og rødt kød, men den er også en intellektuel Champagne, man kan dvæle over time efter time. 99 point – James Suckling 98 point - Decanter 96+ point – Antonio Galloni 94+ point – Robert Parker
    Læs hele beskrivelsen
    H - Henri-Giraud-wide- 3_Edit.jpg
    Produceret af Henri Giraud Champagne
    Champagne Henri Giraud er et familiefirma i Grand Cru-kommunen Aÿ, lidt nordøst for Epernay og stik syd for Reims, der fremstiller vidunderligt kælne og personlige vine med Aÿ’s klassiske hasselnøddeduftende lokalkarakter. Husets æstetisk smukke flasker fortæller, at Henri Giraud blev etableret så langt tilbage som i 1625, hvilket gør dem til et af Champagnes længst eksisterende huse. I dag drives ejendommen succesfuldt af den passionerede Claude Giraud, der er 12. generation af Giraud-Hémart-familien. Under hans lederskab er Champagne Henri Giraud for alvor blevet revitaliseret og kvalitetsmæssigt forbedret, og navnligt opnået international anderkendelse, som nogle af de rigeste og mest gastronomisk egnede Champagner der findes. Tidligere var Champagnerne fra Henri Giraud forbeholdt et eksklusivt og begrænset fransk klientel, hvilket en tidligere udtalelse fra Robert Parker illustrerer på fornemste vis: ”This may be the finest Champagne house virtually no one has ever heard of.”

    Passion for mennesker og vin siden 1875

    Fri fragt ved
    køb over 500 kr.

    Dag-til-dag levering
    ved køb før kl. 13

    Kongelig
    Hofleverandør

    Passion for vin
    siden 1875

    Afhentning i Kbh,
    Aarhus & Odense

    Afhent gratis din
    ordre lokalt