Champagne Réaut Sol Dièse
Biodynamisk vintage-Champagne lagret over 10 år og vinificeret helt naturligt uden brug af f.eks. SO2.
Læs mere
Beskrivelse
Sol Diése er baseret på 62 % Pinot Noir og 38 % Chardonnay fra domainets marker omkring Courteron nede i Aube. Selvom det ikke står på flasken, så er den sjældne Sol Diése altid baseret på en enkelt årgang og lagret minimum 10 år før frigivelse, helt uden brug af svovl i processen.
Vinen er lagret i en blanding af mindre egetræsfade, udelukkende det naturlige gær og man følger som altid her på adressen de biodynamiske principper hele vejen frem til frigivelse af vinene. Efter minimum 10 års flaskelagring bliver vinen degorgeret og frigivet – helt uden tilsætning af svovl på noget tidspunkt. Lige fra start vælter aromaen op af glasset med nuancer af bl.a. friskbagt brioche, hvide blomster, syltede citroner, lette fadtoner, moden gul frugt og knust kalk. På tungen er vinen sprød, rank, syredrevet og eftersmagen præget af de fineste små bobler fra den lange lagring.
Oplagt som en meget vinøs aperitif-Champagne eller f.eks. serveret i selskab med stegt fisk, kylling eller et bredt udvalg af faste oste.
Imponerende natur-Champagne fra en af de biodynamiske pionere i området.
