
Eksperternes vurdering
Beskrivelse
70 % Pinot Noir, 18 % Chardonnay og 12 % Pinot Meunier fra domainets marker omkring Courteron nede i Aube. Vinen er lagret i mindre egetræsfade, udelukkende på det naturlige gær og man følger som altid her på adressen de biodynamiske principper hele vejen frem til frigivelse af vinene. Efter minimum 7 års flaskelagring bliver vinen degorgeret og frigivet.
Réauts Prestige har en meget ekspressiv og utrolig kompleks aroma efter den lange lagring, der er pakket med nuancer af bl.a. hvide blomster, appelsinskal, søde krydderier, lette fadtoner, moden gul frugt og brioche. På tungen er vinen silkeblød med de fineste små bobler og holdt frisk af en vibrerende syre. Lette oxidative noter giver vinen dybde og kompleksitet og gør den til en fremragende Champagne i selskab med mad. Et oplagt match til stegt fisk med brunet smør, nødder og urter, men champagnen kan bestemt også klare grillet kylling med grønt, stegt gris og ikke mindst et væld af forskellige oste!
Alt i alt en imponerende Vintage Champagne fra en af de biodynamiske pionerer i Champagne!
