Alkoholfri vin
Oplev alkoholfri vin i særklasse hos Kjær & Sommerfeldt. Interessen for alkoholfri vin er støt stigende i Danmark og internationalt. Vi tilbyder i dag et nøje udvalgt sortiment, der beviser, at smag og kvalitet sagtens kan gå hånd i hånd – selv uden alkohol.
Har du tidligere haft skuffende oplevelser med alkoholfri vin? Hos Kjær & Sommerfeldt gør vi en dyd ud af kun at præsentere den bedste alkoholfri vin, skabt af passionerede producenter fra Europa. Du kan også udforske vores store sortiment af alkoholfri alternativer som proxies.
Alkoholfri vin
Oplev alkoholfri vin i særklasse hos Kjær & Sommerfeldt. Interessen for alkoholfri vin er støt stigende i Danmark og internationalt. Vi tilbyder i dag et nøje udvalgt sortiment, der beviser, at smag og kvalitet sagtens kan gå hånd i hånd – selv uden alkohol.
Har du tidligere haft skuffende oplevelser med alkoholfri vin? Hos Kjær & Sommerfeldt gør vi en dyd ud af kun at præsentere den bedste alkoholfri vin, skabt af passionerede producenter fra Europa. Du kan også udforske vores store sortiment af alkoholfri alternativer som proxies.
Bestem selv et prisinterval
(4)
(0)
Traubensaft - Secco
Frugtrig og sprudlende og helt uden alkohol.
Før 135 kr.
Effervescent Sparkling
Arensbak Effervescent er et brusende vinøst non-alcoholic alternativ. En delikat og avanceret fermenteret drik baseret på omhyggeligt udvalgt grøn te i en kombucha-base.
Læs mereBotanicals
BOTANICALS er en mousserende alkoholfri drik, der er lavet efter samme traditionelle metode som champagne, prosecco og cava. For at opnå sin komplekse og unikke smag samt de lette og elegante bobler har den været igennem en 21 dage lang fermenteringsproces, der skaber en alkoholprocent 0,5. Den er baseret på citrongræs og kaffir lime, der tilfører lækre, eksotiske noter i sammenspil med 5 andre specialudvalgte krydderier, som leverer yderligere kompleksitet og spændvidde til smagen. Skænkes i et champagne- eller hvidvinglas, hvor den passer perfekt som apertif eller til fisk og skaldyr. BOTANICALS er, ligesom de øvrige produkter indenfor Far&Søn-serien, både økologisk og vegansk.
Læs mereLow Intervention No. 2 - Liberated from alcohol 2020
Økologisk alkoholfri hvidvin fra skønne Alsace. No 2. emmer af tropiske frugter og urter. Vinen er særdeles egnet til mad.
Læs mereWhite - Zero
Økologisk alkoholfri Riesling. Fri for alkohol, men fuld af smag og alle de dejlige duftnoter fra druen. Elegant og saftigt bekendtskab!
Læs mereGSM - Liberated from alcohol 2020
Silkesvøbt og frugtig alkoholfri rødvin i bedste Rhône-stil. Dejlige noter af bær ledsages af en frisk syre og afstemt sødme.
Læs mereChardonnay, Zéro
Alkoholfrie Chardonnay Zéro kommer fra det solrige Sydfrankrig. En yderst balanceret hvidvin med friskhed og noter af friske frugter.
Læs mereMerlot, Premium
Frugtdreven og indbydende alkoholfri vin lavet på Merlot-druer. Vinen har flotte noter af blomme, kirsebær og mynte.
Læs mereMerlot/Shiraz - Domaine de la Prade - Liberated from alcohol
Smagsfyldt rødvin, der er 100% fri for alkohol. Ung, fyldig og frugtrig med skønne noter af brombær og syrlige kirsebær.
Læs mereBlanc de Blancs - Sparkling - Liberated from alcohol
Skøn, boblende vin, der giver en ægte Champagne-oplevelse - endda helt uden alkohol. Kompleks, sprød og tør med friske, frugtige noter.
Læs mereRosé Sparkling
Arensbak Rosé er et vinøst non-alcoholic alternativ. En delikat og avanceret drik baseret på omhyggeligt udvalgt grøn te (kombucha).
Læs mereLysegrøn
En frisk alkoholfri aperitif, som også passer smukt til østers, kaviar, fisk og skaldyr.
0.0% Sauvignon Blanc
Frisk og sprød alkoholfri Sauvignon Blanc med noter af hvide blomster og citrus Perfekt som aperitif eller til mager fiskeretter.
Læs mereGentle Thai
GENTLE-THAI er en mousserende alkoholfri drik, der er lavet efter samme traditionelle metode som champagne, prosecco og cava. For at opnå sin komplekse og unikke smag samt de lette og elegante bobler har den været igennem en 21 dage lang fermenteringsproces, der skaber en alkoholprocent på 0,5. Den er baseret på frisk thaibasilikum, ingefær og rød grape, som giver den en let og frisk karakter med blide antydninger af pærer og ingefær. Skænkes i et hvidvinsglas og nydes til salater, kammuslinger eller sushi. GENTLE-THAI er, ligesom de øvrige produkter indenfor Far&Søn-serien, både økologisk og vegansk.
Læs mereSpumante - Liberated from alcohol
Skøn og sprudlende Spumante - befriet for alkohol. Velafbalanceret, frisk og sprød helhedsoplevelse med flotte, frugtige toner.
Læs mereChardonnay, Zéro, Sparkling
Sparkling Zéro er en sprudlende alkoholfri mousserende fra det solrige Sydfrankrig. En dejlig frisk smagsoplevelse med noter af æble og grapefrugt.
Læs mereDen bedste på markedet
Flere og flere efterspørger alkoholfri vin – både på restauranter og privat. Det er en voksende tendens, der ses over hele verden. Det skyldes dels den særlige mindful drinking bevægelse, og dels det faktum, at der nu er begyndt at komme alkoholfrie vine på markedet, som smagsmæssigt kan matche de traditionelle vine.
Hos Kjær & Sommerfeldt er vi på få år gået fra kun at have en håndfuld alkoholfri vine til i dag at have over 16 forskellige af de bedste alkoholfrie vine at vælge imellem, og vi regner med at dette tal stiger, dog sætter vi store krav til kvaliteten derfor skal det kun være den helt rigtige alkoholfri vin, der skal supplere vores allerede stærke sortiment. Tilsvarende er der også kommet flere former for alkoholfri spiritus, som f.eks. alkoholfri rom og gin. Bevægelser som Mindful drinking eller sober Curious trenden har virkelig fået fat i den yngre generation. Du kan læse lidt om fænomenet:
Alkoholfri Champagne
Findes det? Selvom alkoholfri Champagne lyder tillokkende, er findes det faktisk ikke på grund af Champagnes strenge appellationsregler. Den ægte vinstil skal komme fra distriktet i Frankrig og følge en lang række specifikke produktionsregler – herunder, at den færdige vin skal indeholde alkohol. Det betyder, at en vin uden alkohol aldrig kan bære det sagnomspundne navn, selvom den har bobler og er produceret med de samme traditionelle metoder.
Men der er ingen grund til bekymring, hvis du søger festlige bobler uden alkohol. Der findes et væld af mousserende vine, der er fremstillet i stil med champagne, men uden alkohol. Her er især vinhuset Odd Bird kendt for at skabe nogle af markedets bedste alkoholfrie mousserende vine. Deres produkter tilbyder en smagsoplevelse og elegance, der kommer meget tæt på den ægte vare – bare uden alkoholen. Så selvom du ikke kan få alkoholfri champagne, kan du stadig skåle med stil!
Hvordan laves vin uden alkohol?
I dag er der kommet flere nye metoder frem. De gør det muligt at reducere alkoholprocenten i vinen fra de sædvanlige 12-14 % og ned til under 0,5 % uden at ødelægge aroma og smag. Det har givet klart bedre duftende og meget mere velsmagende alkoholfri vine.
De tre mest anvendte metoder til at reducere alkoholprocenten fungerer sådan her:
- Omvendt osmose – er i dag den mest almindeligt anvendte metode. Her filtreres alkoholen ud af vin under tryk, så den kommer ned under grænsen på 0,5 % ved et enkelt gennemløb af det apparat, som skaber den omvendte osmose.
- Spinning cone column – foretager en vakuumdestillation af vinen ved lav temperatur, så alkoholen fordamper, uden at aroma- og smagsstoffer også gør det. Metoden bruges også til at justere procenterne ned i vine med for høj alkoholprocent.
- Osmotisk destillation – foretages ved normalt tryk og fjerner omkring halvdelen af alkoholprocenten ved hvert enkelt gennemløb og bibeholder meget mere af vinens smag og aroma end de andre metoder.
Osmotisk destillation er den nyeste af metoderne og er stadig på forsøgsstadiet. Men at dømme efter de smagstests, der er foretaget, er metoden langt bedre til at bibeholde aroma og smag end de to andre.
Samtidig anvender producenterne i dag en meget strengere hygiejnisk kontrol og tapper ofte de alkoholfrie vine i en kontrolleret atmosfære. For uden alkoholen til at konservere vinen og sulfitterne til at beskytte mod oxidering kan vinen nemt tage skade på både holdbarhed og smag.
Resultatet er som sagt alkoholfrie vine, der ikke smager som druesaft eller kold gløgg. Så langt om længe kan du vælge vin fra den alkoholfri hylde, uden at du skal gå på kompromis. Det gør det meget nemmere at forkæle dig selv og dine gæster.
Hvor meget alkohol må der være i alkoholfri vin?
Hvis vine indeholder under de lovkravsmæssige 0,5% vol. alkohol kan de betegnes som alkoholfrie i den danske lovgivning. De små mængder alkohol i nogle vine og alkoholfrie alternativer er et resultat af fermenterings-processen.
Alkoholfrit alternativ til vin
Når du besøger nogle af landets michelinstjernet restauranter, vil du ofte opleve at de tilbyder unikke og smagfulde juicemenuer til dem der ikke ønsker alkohol. Dette er et glimrende eksempel på vores stræben efter at tilbyde kvalitet til gæster. Nu er det dog ikke os alle sammen, der har adgang til de friskeste råvarer til at juice med. Nogle gange har man også lyst til noget andet en alkohol fri vin. Derfor søger vi ofte efter et alkoholfrit alternativ til vin. Heldigvis findes der en masse innovative brands, der skaber alkoholfrie alternativer i særklasse. Her anbefaler vi at kigge mod proxies.
Proxies
Selvom der er stor efterspørgsel på alkoholfri vin, er der også en anden storspiller på markedet. Det nye koncept: proxies. Proxies er alkoholfri alternativer til vin, som ikke forsøger at være en vin i traditionel forstand, men i stedet tilbyder en rig smagsoplevelse med lag af syre, sødme og tannin – alt det, der gør vin spændende.
Proxies er ofte skabt af en blanding af frugt, fermenteret te a la kombucha, krydderier og urter, som tilsammen skaber komplekse smagsnoter. Det giver en sofistikeret og nydelsesrig oplevelse, der kan drikkes i stedet for vin – både til maden eller som en festlig drik. Med proxies får du altså ikke en vin, men et gennemtænkt alternativ, som kan give samme fornemmelse af dybde og balance i smagen. Du kan læse mere om proxies i vores blogunivers:
Vores proxy-leverandører
- Arensbak - Danske Arensbak er en af de mest respekterede producenter af proxies og et førende navn i den alkoholfri verden. Arensbak fremstiller imponerende drikkevarer, der skiller sig ud for deres markante vinøsitet, struktur, friskhed og kompleksitet.
- Far & Søn - Kunst Bryggeriet Far & Søn fra Odense skaber nogle af de mest unikke mousserende alkoholfrie drikke med fokus på råvarer af høj kvalitet og kompromisløst håndværk.
Vores leverandører af alkoholfri vin
Svensk producent overrasker igen og igen
En af de vinproducenter som virkelig har overrasket anmelderne med velsmagende alkoholfrie vine, er svenske OddBird. Det er et firma, som netop blev startet med det formål at befri vinen for sin alkohol under sloganet ”Liberated from alcohol”. Og sørme om de ikke også tilbyder en velsmagende alkoholfri gin.
De tilbyder både almindelig vin og mousserende vine, der alle er skabt på nøje udvalgte, økologiske druer. Altså får du en vin af de bedste druer og ikke de dårligste. Og som er tilsat 0 % tilsætningsstoffer. Altså får du en alkoholfri vin helt uden E-numre, kunstige farver eller aromaer – og med en smag, som begejstrer selv de mest kritiske vinelskere.
Traubensaft fra Riffel
Hos Kjær & Sommerfeldt tilbyder vi også en række tyske ”traubensaft”-produkter. Selvom traubensaft er produceret på vindruer, så er det ikke en vin. For den har ikke gæret.
I stedet er der tale om en druejuice, hvor de tidligt høstede druer presses og tappes på flaske. For ikke at få vinen til at gære, filtreres eller tilsættes juicen evt. en ganske lille mængde svovl, så gæringsprocesserne ikke kan gå i gang. Desuden pasteuriseres juicen oftest også.
”Traubensaft” fås også i boblende versioner, hvor der er tilsat kulsyre lige inden aftapning på flaske.
Vi fører også en række andre alkoholfrie vinlignende produkter, som smags- og oplevelsesmæssigt minder om vin. Her er der typisk brugt enten æbler, druemost eller te i stedet for traditionel vin.
En kendt klassiker
Blandt pioneererne indenfor proxies, bør vi især nævne Copenhagen Sparkling Tea. En linje af alkoholfri aperitif, som smager fantastisk. Den er skabt af en række økologiske teer, som er blevet blandet med økologisk druesaft og gjort mousserende under et tryk på 5,5 bar.
Det giver en champagnelignede vin med bløde, runde bobler, som har de samme gastronomiske egenskaber som den ”ægte vare” – bare uden alkoholens følgevirkninger.
Glad for Loire vine?
DIVIN blev grundlagt i 2019 af det velrenommerede vinhus Vignobles Villebois, som er berømt for sin ekspertise inden for Sauvignon Blanc og Pinot Noir, særligt fra prestigefyldte områder som Sancerre og Pouilly-Fumé. Med DIVIN sigter vinhuset mod at fremstille alkoholfrie vine af høj kvalitet, der elegant afspejler vintraditionerne fra Loire.
Sæt alkoholfri vin på bordet
Så drømmer du om at kunne nyde et godt glas vin til maden i hverdagen, uden at det giver dig problemer dagen efter, har vi en række alkoholfrie alternativer, der smager og opleves, så du ikke føler, at du skal undvære den gode vinoplevelse.
Rul op til produktoversigten, tjek de mange muligheder, og bestil hjem fra Kjær & Sommerfeldt i dag. Eller læg vejen forbi vores butikker i København og Aarhus, og tag flaskerne med hjem med det samme.