Tommasi

Tommasi

Det særdeles vellykkede vinfirma Tommasi er et familieforetagende der blev grundlagt i 1902. Sammenholdet i familien er helt enestående og det er nu fjerde generation der driver Tommasi.

Det er godt hundrede år siden, at Tommasi familien startede som vinbønder. Grundlæggeren Giacomo Tommasi kom til den lille landsby Pedemonte, der ligger i hjertet af det klassiske Valpolicella-område uden for Verona.

Fra bedstefar Giacomos første lille vingård i Pedemonte har Tommasi familien udvidet løbende, og nu ejer de over 130 ha. i Veneto-området. De 130 ha. er nøje udvalgt. Allerede fra starten blev der lavet en ønskeliste over hvilke vinmarker, de gerne ville have – og når muligheden har budt sig er de slået til. Det er værd at bemærke, at alle Tommasis vine kommer fra egne vinmarker og er Estatevine. En lang række af deres vine bærer også vinmarkens navn, da alle Tommasis vine vinificeres hver for sig.

Nyskabende familieforetagende

Tommasi er et familieforetagende. Sammenholdet i familien er helt enestående, og det er nu fjerde generation, der driver Tommasi. I dag arbejder 6 fætre og kusiner sammen – hver har deres ansvarsområde, men alle større beslutninger tages i fællesskab.

Tommasi-familien har altid været blandt de mest innovative i området. De var blandt de første i Valpolicella, der producerede Amarone for 50-60 år siden. I dag regnes de blandt top 10 af Amarone-producenter. Familien var ligeledes blandt de første til at introducere Ripasso, Amaronens lillebror.Amarone og Ripasso er Tommasi-familiens stoltheder, og de har gjort en stor indsats for at sikre, at kvaliteten og imaget af netop de to vine skal bevares. De var blandt de producenter, der fik overbevidst myndighederne om, at der kun kan produceres to flasker Ripasso for hver flaske Amarone.

Amarone Families

Amarone Families er en sammenslutning af de bedste og ældste Amarone-producenter, hvis primære formål er sikre Amarone-vinens originale identitet som den har takket være dens unikke historie, kvalitet, karakteristika og produktionsmetode. Vinen er populær som aldrig før, hvilket har fristet enkelte producenter til at gå på kompromis med kvaliteten for at imødekomme kundernes efterspørgsel på ”lav-pris-Amarone”.

Amarone Families vogter over den originale kvalitet og de følger nogle strenge produktionskrav, som de selv har opstillet, der garanterer et højt kvalitetsniveau og i sidste ende en Amarone der er tro mod den originale identitet. Der er i dag 12 familier med i Amarone Families, og Tommasi var blandt de stiftende familier.

Bæredygtige tiltag hos Tommasi

Familien Tommasi ser det som en langsigtet forpligtelse at dyrke deres mange vingårde fra Nord- til Syditalien med den største omhu og respekt mellem menneske og natur. Vinhuset arbejder med det officielle bæredygtighedsprogram Amfori BSCI, der har fokus på de ansattes velvære/rettigheder. Vinhuset har døbt deres langtidsplan ”Tommasi Naturae”, og den efterleves på alle husets vingårde. Projekterne er delt op i tre overskrifter: vinmarkerne (vandstyring, organisk gødning, nattehøst m.m.), vineriet (solpaneler, genbrug af vand og materialer, spild, teknologi m.m.) samt vinene (letvægtsflasker, økologisk kork, genbrugskartoner og -etiketter m.m.).

I deres bæredygtighedsprogram arbejder de med:

Miljøområder:

  • Minimere vandforbrug
  • Reducere CO2-udledning
  • Emballage – fx FSC certifikation

Sociale områder:

  • Medarbejdersundhed og -trivsel
  • Overskudsdeling
  • Ligestilling mellem kønnene
  • Anti-diskrimination af minoriteter
  • Børne- og tvangsarbejde
  • Menneskerettigheder

Ledelsesstyring:

  • Diversitet i ledelsen
  • Kollektive forhandlinger
  • Etik- og antikorruption
  • Leverandøraftaler
  • Databeskyttelsespolitik
  • Bæredygtighedsrapport
  • Medarbejderforsikringer (sundhed/retslig)

 

Information

Via Ronchetto, 4 37029 Pedemonte di Valpolicella, Verona, Italien

Passion for mennesker og vin siden 1875

Fri fragt ved
køb over 500 kr.

Dag-til-dag levering
ved køb før kl. 13

Kongelig
Hofleverandør

Passion for vin
siden 1875

Afhentning i Kbh,
Aarhus & Odense

Afhent gratis din
ordre lokalt