Smagsprofil
Tør
Sød
Let
Kraftig
Let frugt
Meget frugt
Lav syre
Høj syre
Passer godt til
Chokolade
Dessert
Ost
Smagsnoter
Læder
Hindbær
Blomme
Jordbær
Tørrede urter
Druer
Grenache
Eksperternes vurdering
Beskrivelse
Banyuls er en kraftfuld rød dessert/apéritifvin og er fremstillet næsten udelukkende på Grenache Noir-druer og efter Vin Doux Naturel-metoden. Herefter har den færdige vin lagret på fade i minimum 18 måneder. Resultatet er, som i denne Banyuls, en rødbrun farve med et let orange skær og en overvældende hedvinsagtig bouquet - nærmest som et mix mellem portvin og madeira. Den har en sødmefyldt, "fed" og frisk smag, som rummer et utal af nuancer, der fremkalder minder om både ruby portvin, krydderier og nødder. En flot apéritifvin, men den er samtidig også utrolig velegnet, serveret afkølet, til blåskimmeloste eller til de mere bastante chokoladedesserter.
Læs hele beskrivelsen
Produceret af M. Chapoutier
M. Chapoutier med rødder helt tilbage til 1808, havde altid været kendt for at lave gode Rhône-vine. Vine produceret efter de traditionelle metoder, som man havde gjort det gennem seks generationer. Men i 1990, da den kun 24-årige Michel Chapoutier overtog ansvaret for produktionen, skete der med ét markante ændringer. I kældrene skiftede han de gamle kastanjefade ud med barriques af fransk egetræ og i vinmarkerne blev driften lagt om, så hensynet til naturen blev prioriteret allerhøjest. Han begrænsede hektarudbyttet, brugte udelukkende økologisk gødning og kun druernes naturlige gærceller. Derudover blev vinene ikke mere filtreret inden tapningen. Michel er blandt pionererne indenfor biodynamisk og økologisk dyrkning. Michel vil have, at hans vine udtrykker terroir, der er samspillet mellem jordbunden og klimaet. Michels mesterværker er hans enkeltmarksvine, som han benævner Sélection Parcellaires. Han har udvalgt de bedste markstykker og laver her vine i verdensklasse, og med så stor succes, at huset i dag er det, der har fået flest gange 100 point af vinanmelderen Robert Parker.