Smagning Odense Smagning med Raúl Pérez 7/5 - Den visionære vinmager fra Bierzo
I anledning af Kjær & Sommerfeldts 150-års jubilæum har vi fået overtalt en af verdens mest ikoniske vinmagere til at besøge os – Raúl Pérez. Det er en enestående mulighed for at møde Raúl og smage hans magiske vine, som har været med til at sætte spansk vin på kortet hos nogle af verdens bedste restauranter.
Læs mereI anledning af Kjær & Sommerfeldts 150-års jubilæum har vi fået overtalt en af verdens mest ikoniske vinmagere til at besøge os – Raúl Pérez. Det er en enestående mulighed for at møde Raúl og smage hans magiske vine, som har været med til at sætte spansk vin på kortet hos nogle af verdens bedste restauranter.
Læs mere
599
kr.
Beskrivelse
“The extraordinary wines of Raul Perez must be tasted to be believed… These are brilliant, artisanal, hand-crafted wines that words simply cannot begin to describe” – The Wine Advocate
Denne særlige aften inviterer vi dig til en rejse ind i hjertet af det nordvestlige Spaniens vinlandskab sammen med den legendariske vinmager Raúl Pérez. Raúl er kendt for sin intuitive tilgang til vinfremstilling og sin enestående evne til at lade hver vinmark afspejle sit unikke terroir, hvilket har gjort hans vine anerkendt og beundret verden over.
Vi skal smage en række vine fremstillet hovedsageligt på Godello og den karakterfulde Mencía, dyrket på ældgamle vinstokke i Bierzo-regionens unikke, kølige klima. Raúls arbejde er dybt forankret i områdets traditioner, og hans vine afspejler en autentisk forbindelse til jorden – med fokus på terroir i et moderne udtryk.
Undervejs vil Raúl dele sin viden og fortælle om de teknikker, han anvender for at lade druerne udtrykke deres fulde potentiale. Fra håndplukning af druer til hans skånsomme tilgang i kælderen formår han at skabe vine, der med sikkerhed vil imponere.
Dette er en unik mulighed for at møde en af vinverdenens mest visionære personligheder og opleve nogle af de mest spændende vine fra Spaniens kølige nordøst.
- Velkomst: Chavost Champagne Blanc d’Assemblage (2022)
- Ultreia Godello 2022
- La Vizcaina - La del Vivo 2022
- Ultreia Saint Jacques 2022
- Ultreia Mencia 2022
- La Vizcaina - El Rapolao 2022
- La Vizcaina - La Vitoriana 2022
- La Penitencia 2022
- Ultreia Valtuille 2022
Når man nævner Raúl Perez’ navn i vinverdenen, så afføder det straks den dybeste respekt. Bredt anset som en af verdens mest visionære og bedste vinmagere. Noget han faktisk har papir på, da f.eks. tyske Der Feinschmecker i 2014 kårede ham til verdens bedste vinmager, det samme gjorde det franske magasin Bettane+Desseauve i 2015 og I 2018 var det engelske Decanter der stillede spørgsmålet: Er dette verdens bedste vinmager ?
“The extraordinary wines of Raul Perez must be tasted to be believed… These are brilliant, artisanal, hand-crafted wines that words simply cannot begin to describe”
– The Wine Advocate
Smagningen foregår i Kjær & Sommerfeldts smukke lokaler, og afholdes af Raúl Perez’.
NB. Smagningen vil foregå på engelsk.
NB. Smagningen vil foregå på engelsk.
Til smagningen serveres der naturligvis friskbagt brød og koldt vand. Der tages forbehold for fejl og ændringer i programmet. Smagningen gennemføres kun ved min. 10 solgte billetter. Billetten kan ikke refunderes/byttes, medmindre smagningen aflyses grundet for få tilmeldte.
Billetten er ordrebekræftelsen, som vil blive tilsendt.
Læs hele beskrivelsen