Pighin

Pighin

Vinverdenen er måske mere end nogen anden præget af family-business. Ser man sig omkring, er det ofte et familieforetagende, der er fundamentet i de bedste vinhuse verden over. Pighin fra Friuli er et eksempel.

Med vingård i både Friuli Grave og Friuli Collio arbejder Fernando Pighin, hans kone Danila, sønnen Roberto og datteren Rafaella med stor entusiasme sammen om at skabe verdensklasse-vine i Friuli-stil. Vinene er perfektionistiske og omhyggelige, og bærer netop præg af, at arbejdet med vin er et resultat af kærlighed og stolthed til familien og navnet Pighin.

Historie

Pighin-familiens vinhistorie startede i 1963, da brødrene Luigi, Ercole og Fernando Pighin købte en ejendom i Friulli Grave på 200 ha. Der gik nogle år med at gøre gården klar til at dyrke vin, men i 1967 stod et topmoderne vineri klar. Året efter købte brødrene 30 ha. vinmarker i Collio, der senere skulle blive hjemsted for Pighins-familiens fineste vine.

I 2004 fik Roberto sammen med sin kone og børn fuldt ejerskab over vinhuset. Den lille familie arbejder med samme passion, der altid har præget huset, for at lave vin, der kan bringe yderligere stolthed over Pighin-navnet.

Risano

Risano er navnet på vingården i Friuli Grave, som de tre Pighin-brødre oprindeligt. Gården ligger i hjertet af den lille by, der også hedder Risano. Hovedbygningen dateres tilbage til det 16. århundrede. Brødrene valgte netop denne grund til at starte deres vingård på, da man fandt, at der var et fantastisk terroir. Man fandt en jordbund, der havde stor variation, og som på den måde skabte en masse muligheder for at lave vinen præcis som brødrene ønskede.

Spressa Di Caprivo

Spressa Di Caprivo blev købt i 1968 af brødrene, og her produceres familiens absolutte topvine. Markerne i Collio kaldes i daglig tale for Friulis Grand marker, og her laves også de bedste vine i Friuli. Det skyldes, man har en jordbund med masser mineraler, godt med sol, lidt højdemeter, samt varme somre, men kolde vintre. Samlet giver de faktorer et uhyre godt område til at dyrke vin for den lille Pighin-familie.

Bæredygtige tiltag hos Pighin

Pighin har 5 hektar vinmarker, som er certificeret økologisk under European Organic Agriculture (det grønne blad). Derudover arbejder vinhuset med en lang række bæredygtighedsmæssige praksisser indenfor miljø, det sociale område og ledelsesstyring.

I deres bæredygtighedsprogram arbejder de med:

Miljøområder:

  • Minimere brug af pesticider
  • Minimere vandforbrug
  • Reducere energiforbrug
  • Reducere CO2-udledning
  • Sortere affald

Sociale områder:

  • Medarbejdersundhed og -trivsel
  • Overskudsdeling
  • Ligestilling mellem kønnene
  • Anti-diskrimination af minoriteter
  • Børne- og tvangsarbejde
  • Menneskerettigheder

Ledelsesstyring:

  • Diversitet i øverste ledelse
  • Kollektive forhandlinger
  • Etik- og antikorruption
  • Leverandøraftaler
  • Databeskyttelsespolitik
  • Bæredygtighedsrapport
  • Medarbejderforsikringer (sundhed/retslig)

Information

Viale Grado, 11/1 Fraz. Risano 33050 Pavia di Udine (UD), Italien

Passion for mennesker og vin siden 1875

Fri fragt ved
køb over 500 kr.

Dag-til-dag levering
ved køb før kl. 13

Kongelig
Hofleverandør

Passion for vin
siden 1875

Afhentning i Kbh,
Aarhus & Odense

Afhent gratis din
ordre lokalt