La Playa
La Playa
Filosofien bag La Playa er en konstant søgen efter kvalitet. Den nye årgang skal være bedre end den foregående. Vinene skal have karakter og udtrykke både drue og terroir.
La Playa sætter kvalitet over kvantitet. I praksis betyder det, at en vin som huset ikke finder værdig til at bære La Playa-navnet sælges til de store vinhuse. Vinene fremstilles udelukkende på druer, der er vokset på deres egne marker.
Colhagua Valley
Colchagua Valley ligger ca. 150 kilometer syd for Santiago, og har gennem de sidste 10 år udviklet sig til det førende område for rødvinsproduktion i Chile. Klimaet i Colchagua er tørt. Dagene er varme, men de kølige vinde fra Stillehavet, der nedkøler området og specielt druerne om natten forlænger modningsprocessen, og giver derved druerne intensitet.
Limari Valley
Limari Valley er Chile’s nordligste vinområde af betydning og strækker sig fra Andesbjergene helt ud til Stillehavet. Limari er et meget tørt område med mellem 80 -100 mm regn om året.
Grunden til, at området er en oase for vinfremstilling er, at markerne kan drypvandes med vand fra Andesbjergene samt ”Camanchaca”. ”Camanchaca” er den tåge, der hver morgen indhyller vinmarkerne med kølig tåge og afsætter dugperler på druerne som derved nedkøles.
Green Practice
La Playa er desuden fremgangseksempel på bæredygtig virksomhed og kendt for meget seriøs CSR-politik i marken såvel som i vineriet. ”La Playa er grøn” og certificeret ”Green Practice under det officielle ISO 14000-certifikat.
Information
Camino a Calleuque, Peralillo, Santa Cruz, Chile