Vinhistorie i vitrineskabet

Orden i eget hus

Kjær & Sommerfeldt-bogen udkom i forbindelse med 140 års-jubilæet og fortæller historien om, hvordan en klassisk københavnsk vinhandel tilpassede sig de store omvæltninger og udviklede sig til en moderne vinvirksomhed med kerneværdierne i behold. Kjær & Sommerfeldt er et lille stykke dansk kulturhistorie, for vin er ikke blot et nydelsesmiddel, men også kultur. Bogen illustrerer, at et firmas mangeårige historie ikke blot kan være en god fortælling, men også kan fungere som et vigtigt aktiv, der kan bruges fremadrettet. Bogen kommer vidt omkring med start i Danmarks guldalder og følger skæbner og flasker gennem krig og fred, gennem højkonjunktur og lavkonjunktur og gennem mange klassiske lokaliteter i det indre København. Også kunderne har været med til at udvikle Kjær & Sommerfeldts sjæl, og fra første færd har Kongehuset haft sin gang på Gammel Mønt. Navne som Clara Pontoppidan og John Price har også været en vigtig del af firmaets historie og har efterladt sig bevaringsværdige anekdoter. 

Bag jubilæumsudgivelsen ses den store regnskabsbog fra 1925-26, der med sirlig håndskrift fortæller, at der er penge på kontoen. Ordentlighed og ansvarlighed har været en grundlæggende del af Kjær & Sommerfeldts DNA siden 1875. I dag handler regnskab om mere end økonomi, og Kjær & Sommerfeldt udgav derfor i 2022 deres første ESG-rapport. Hos Kjær & Sommerfeldt mener vi nemlig, at bæredygtighed er en forudsætning for at drive en seriøs og ordentlig forretning.

Vinlitteratur og etiketkunst

Vinen var slet ikke blevet allemandseje, som den er i dag, og det afspejledes også i den tilgængelige vinlitteratur, som var decimeret ned til pjecer, som vi ser her.

I baggrunden ses etiketter fra Chateau Mouton Rothschild, som har været en stor del af Kjær &Sommerfeldts identitet, ikke mindst fordi vi havde eneforhandling af den populære vin ved navn Mouton Cadet. Det var en generisk Bordeaux-vin, der selvsagt har ligget langt væk fra hovedvinen Mouton Rothschild. Mouton Rothschilds berømmelse skyldes ikke mindst Baron Philippe de Rothschild, som fra 1945 fik den idé at bestille førende nutidige kunstnere til at skabe malerier til Mouton Rothschild-etiketten. Det har været alt fra Picasso, Francis Bacon til danske Per Kirkeby, der udsmykkede vinen i 1992-årgangen.

Telegrammer og krigstider

Kjær & Sommerfeldts 50 års jubilæum i 1925 udløste mange kollegiale hilsner fra andre vinhandlere i branchen foruden store hoteller og restauranter i landet. Snart kan Kjær & Sommerfeldt fejre 150 års jubilæum.

Château Rosement som gennem årtier var et af de helt store salgsmæssige succeser i K&S. Ikke mindst årgang 1945, da krigen lå bag. På Gammel Mønt i kælderen har man et Whiskyfad som kom ud af Frihavnen samme morgen, som Tyskland besatte Danmark den 8. april 1940. Årsagen var, at firmaets faste hestevognskusk havde været i Frihavnen og havde set ud over Øresund. Her bemærkede han et usædvanligt stort antal tyske civile skibe. Da krigsrygterne svirrede i luften, lagde han to og to sammen – et regnestykke, som historien senere har vist var korrekt. Kusken undersøgte sagen nærmere og vendte tilbage sikker i sin sag. Han havde set hjelme og geværpiber stikke op over rælingen på nogle af skibene. Torben Kargaard Poulsen – der senere hen blev direktør – var på dette tidspunkt yngstemand, men bestemt ikke tabt bag af en vogn. Han tog med hestekusken ud til Frihavnen og bjærgede alle firmaets fade med White Horse Whisky, der blev gemt sikkert af vejen i kælderlabyrinten på Gammel Mønt. 

Portvine

Blandt alle hedvine, har portvin formentlig fyldt mest. Man har aftappet portvin ligeså langt tilbage, som firmaet har eksisteret. Tilbage i 1901 blev Kjær & Sommerfeldt Kongelig
Hofvinhandler, og i 1959 gik det endnu et trin op af rangstigen: Man blev nu fuldblods Kongelig Hofleverandør udnævnt af Kong Frederik den Niende. Alle kendte hans kærlighed til et godt glas portvin, som automatisk blev skænket, når regenten diskret indfandt sig.

Under anden verdenskrig blev de dyrebare vintage portvine gemt af vejen på Gammel Mønt. Erik Kjær havde indset, at landet var på vej mod en besættelse og havde taget sine forholdsregler. Der var blevet købt grundigt ind, og de mange kælderlagre bugnede af franske kvalitetsvine og portvine. Da besættelsen var en realitet, gemte man de mest værdifulde flasker af vejen. Den kostbare vintage portvin blev muret inde bag et beskyttende lag tomme flasker, som skjulte dem for grådige tyske blikke.

Glas i gemakkerne

Diverse glas, som moden har dikteret fundet i kælderen på Gammel Mønt. Ude til venstre ses en tasse de vin, som man bruger i kælderen til at se klarheden i vinen med. Derudover en række glas fra forskellige års vinfestivaller. Kjær & Sommerfeldt var tidligt i gang med at holde vinfestival, hvor producenter blev inviteret op og kunder havde mulighed for at smage et større udsnit af sortimentet.

ESG

Vin er skrøbeligt produkt, der er påvirkeligt af klimaet, ligesom dyrkning af vin også kan belaste miljøet. Menneskets aktiviteter påvirker den biologiske mangfoldighed, og tabet af både dyre- og plantearter er aldrig gået hurtigere, end det gør lige nu. Det sker blandt andet pga. forurening, klimaændringer og landbrug – og herunder vinproduktion.

Vi oplever, at der i dag, er langt højere fokus på bæredygtige dyrkningsformer, der er mere skånsomme over for miljøet og sætter fokus på biodiversiteten i vinmarken, og at flere og flere vinhuse omlægger til økologisk og biodynamisk drift. Den udvikling vil vi gerne være med til at understøtte i Kjær & Sommerfeldt.

Vi har nemlig kun én jord. Her repræsenteret af jordbundsprøver fra Sancerre, Dourodalen, Rheinhessen og Mosel.

Grundlæggerne

Kjær & Sommerfeldt blev stiftet i 1875 af Charles Christian Kjær og Wilhelm Ferdinand Sommerfeldt. Charles Christian Kjær fødtes i 1838 i en turbulent tid: De forrige årtier med ulykkelige hændelser som Slaget på Reden, Københavns bombardement, koleraepidemien og statsbankerotten belastede landet til bristepunktet.

Charles Christian Kjær startede som prokurist i handelshuset Christian Broberg og Søn. Her lærte han i praksis, hvad det kræver at opbygge og drive en sund forretning – en viden, der senere lagde grunden til hans kommercielle succes. Vinen må have interesseret ham, for i en alder af 31 år begyndte han i 1869 på eget initiativ og for egen regning at importere vin.

Men hvordan sælger man flaskerne, når man endnu ikke har et forretningslokale? Svaret var dengang som i dag, at man bruger sit netværk. Charles Christian havde sin daglige gang på Børsen og må have været god til at skabe kontakt og få venner. Det viste sig i hvert fald hurtigt, at det var nemt at komme af med flaskerne til de betalingsdygtige grosserere, som handlede på børsen, og som havde et rigt selskabeligt liv. Salget af flasker nåede efterhånden sådan et omfang, at han blev nødt til at vælge karriere. Heldigvis besluttede han sig for at blive selvstændig, og den 31. marts 1875 indgik han kompagniskab med den ni år yngre Wilhelm Ferdinand Sommerfeldt, som var ansat i det samme handelshus. En ny vinhandel – Kjær & Sommerfeldt – var født.

Gammel Mønt

I en digitaliseret tidsalder kan det være svært at forestille sig, alle de fysiske genstande, der skulle til et tryk. I vitrineskabet kan man se gamle negativer med fotografier af Gammel Mønt fra før, man brugte celluloid, men i stedet brugte glas. Bagest ses en trykplade, som skulle bruges i avisen, hvis du skulle have indrykket annonce. Der er desuden trykplader fra cigarer, som man har solgt. Hvis man ville være A-vinhandler, så måtte man dog ikke sælge tobak og det var faktisk derfor at cigarerne dengang røg ud af Kjær & Sommerfeldt i 1953. Det gamle cigarudsalg lå i det lokale, der i dag udgør vinbaren på Gammel Mønt.

Liv på Gammel Mønt

Da Kjær & Sommerfeldt i 2008 igen kom på private hænder stod det klart, at der skulle nyt liv i den unikke vinhandel på Gammel Mønt. Butikslokalerne på Gammel Mønt er ikke blot et enestående stykke københavnerhistorie, men den dyre adresse, de er også umiddelbart imponerende. Måske endda så imponerende, at mange folk var mange for at træde indenfor.

Butikken skulle åbnes op, så alle ville føle sig fristet til at gå ind af døren, føle sig velkomne og efterfølgende også have lyst til at vende tilbage. Siden da har der været fart på. I dag afholdes der hundredvis af smagninger årligt til både private og erhvervskunder, vinbaren summer af liv og større arrangementer som Vinfestival og Beaujolais Nouveau lokker nye vinnydere til.

Grundlæggerens dagbøger

I årene 1853-54, mens koleraepidemien hærgede København, førte den unge Charles Christian Kjær, der sidenhen skulle grundlægge Kjær & Sommerfeldt, dagbog. Dette historiske dokument blev i efteråret 2022 overleveret til Kjær & Sommerfeldt og med grundlæggerens dagbøger får vi her små dagligdagsrefleksioner fra en tung tid, hvor koleraepidemien hærgede hele verden.

Vin og æggehvider

Når vinen kom hjem, var den så ung, at vinhandleren selv stod for klaringen. den foregik på traditionel vis med piskede æggehvider i massevis, hvad der sikkert i perioder har gjort æggekage til en hyppig gæst på middagsbordet hos lærlingene, der fik kost og logi hos vinhandleren. Klaringsprocessen foregik ved, at man trak 15 liter vin ud af fadet og hældte det på en kande, hvor en mindre mængde blev iblandet tre stiftpiskede æggehvider og hældt retur på fadet. Bagefter brugte man så et særligt kyperredskab – et slagjern, der stadig findes i Kjær & Sommerfeldts samlinger – til at piske æggehviderne grundigt ind i vinen i egefadet. man lod æggehviderne bundfælde sig i tre til fire uger, hvorefter vinen skulle stikkes om. det var før pumpernes tid, så ofte foregik arbejdet med store kander, der blev hældt fra fad til fad. det var et fysisk hårdt arbejde, da oksehovederne på 225 liter ofte skulle flyttes og vejede godt til. Vinen blev løbende svovlet – ikke mindst når man nåede frem til tapningen, så man sikrede sig mod eftergæring

Kældermestre: En dag i en vinkypers liv

Der blev stillet store krav til de unge mennesker, der ønskede at uddanne sig til vinhandler. Man skulle lære alt fra det praktiske håndværk, over salgsarbejde og til administration, regning og sprog. Læretiden var derfor lang – hele syv år – hvor lærlingen satte sig ind i så forskelligartede opgaver som bogholderi, korrespondance på dansk og tysk samt en kraftig dosis handelsmatematik. ikke blot skulle man være fuldbefaren, når det gjaldt mål, vægt, rumfangsberegning og mønt, men man skulle også være en duelig bødker. Bødkerne – eller ‘fassbinderne’, som de hed dengang – tog sig af vinfadene, som det meste vin blev leveret på. Vinkyperen skulle også være velbevandret i laboratoriet, da vinene kom hjem fra slottene som halvfabrikata på egefade, også kaldet for oksehoveder. de nye vine skulle straks prøvesmages for at kontrollere produktkvaliteten, og dette vigtige og underholdende arbejde deltog ledelsen altid i – selv helt op i vor tid. fadene skulle løbende plejes og kontrolleres for utætheder og om fornødent fyldes op, så man undgik eddikestik.