Henri Giraud Ratafia Champenois VE MV
Frankrig
Champagne
Aÿ
Noter af kirsebær, ristede krydderier, mandler, Maraschino likør, chokolade, appelsinskal, abrikoser, kanel og rancio-påmindelser. En flot kompleks og Fyldig hedvin, med en næsten cremet tekstur.
Læs mereNoter af kirsebær, ristede krydderier, mandler, Maraschino likør, chokolade, appelsinskal, abrikoser, kanel og rancio-påmindelser. En flot kompleks og Fyldig hedvin, med en næsten cremet tekstur.
Læs mere
1.295
kr. /stk
Smagsprofil
Tør
Sød
Let
Kraftig
Let frugt
Meget frugt
Lav syre
Høj syre
Passer godt til
Chokolade
Dessert
Foie Gras
Ost
Smagsnoter
Æble
Smør
Ananas
Vanilje
Stjernefrugt
Kirsebær
Hindbær
Svampe
Nellike
Druer
Chardonnay
Pinot Noir
Beskrivelse
Ratafia er den ugærede saft af tørrede druer tilsat vinsprit. En delikat form for alkymi der opstod i det 13. århundrede, som har til formål at præservere frugtsaft og holde den frisk. Ordets oprindelse er formentlig det mellemøstlige ord Arak, hvorfra destillationskunsten også menes at have sit ophav. Ratafia de Champagne er på mange måder i familie med f.eks. Pineau de Charentes, og fremstilles hos Henri Giraud af juicen af anden presningen fra deres Chardonnay og Pinot Noir Aÿ Grand Cru-druer. Juicen nedkøles øjeblikkeligt, tilsættes vinsprit, og hældes i små egefade. Lagringen foregår efter solera-princippet, og giver smuk, ravgylden hedvin. I duften er hedvinen umiddelbart ganske kraftfuld, med noter af kirsebær, ristede krydderier, mandler og Maraschino likør. Efterfølgende udbygges kompleksiteten, chokolade, appelsinskal, abrikoser, kanel og rancio-påmindelser. I munden er den overvældende med en næsten cremet tekstur. Delikate indtryk af kirsebær, tørrede abrikoser og kakao ledsages elegant af en afstivende tannin, der sikrer god længe til alle indtrykkene. Foruden traditionelle, søde desserter, kunne oplagte ledsagere være den politisk ukorrekte foie gras, eller kraftige oste som Epoisses og Munster.
Læs hele beskrivelsen
Produceret af Henri Giraud Champagne
Champagne Henri Giraud er et familiefirma i Grand Cru-kommunen Aÿ, lidt nordøst for Epernay og stik syd for Reims, der fremstiller vidunderligt kælne og personlige vine med Aÿ’s klassiske hasselnøddeduftende lokalkarakter. Husets æstetisk smukke flasker fortæller, at Henri Giraud blev etableret så langt tilbage som i 1625, hvilket gør dem til et af Champagnes længst eksisterende huse. I dag drives ejendommen succesfuldt af den passionerede Claude Giraud, der er 12. generation af Giraud-Hémart-familien. Under hans lederskab er Champagne Henri Giraud for alvor blevet revitaliseret og kvalitetsmæssigt forbedret, og navnligt opnået international anderkendelse, som nogle af de rigeste og mest gastronomisk egnede Champagner der findes. Tidligere var Champagnerne fra Henri Giraud forbeholdt et eksklusivt og begrænset fransk klientel, hvilket en tidligere udtalelse fra Robert Parker illustrerer på fornemste vis: ”This may be the finest Champagne house virtually no one has ever heard of.”