Lær om rosé og hvordan den laves
Rosé bliver mere og mere populært. Fra at være noget vi traditionelt kun drak om sommeren, er de lyserøde dråber blevet til en helårsfornøjelse. Samtidig er det heller ikke længere primært kvinder, som drikker dem. Læs mere om den lyserøde vin og hvordan den skabes.
Vinstilens historie herhjemme
De første rosévine, som vandt indpas herhjemme, var fra Portugal. Det var især Mattheus, som opnåede stor popularitet. Den var noget sødere, mørkere i farven og kraftigere i stilen end de vine, der er mest populære i dag. Her er det især vine fra Provence og Sydfrankrig, der hitter på grund af deres lidt mere tørre smag og meget lysere, sarte farve. Det giver nogle meget bedre frugtnoter og mere friskhed i smagen.
Det har muligvis været med til at fremme populariteten af vinstilen og har sandsynligvis også betydet, at den ikke anses for at være en ”kvinde- og sommervin” længere.
Hvordan laver man de lyserøde dråber?
Rosévin skabes for det meste ved at lade skindet fra blå vindruer gære med i fra nogle få timer og op til et døgn i starten af gæringsprocessen. Jo længere tid skindet ligger i vinen, jo mørkere farve får vinen. Først når vinen har fået den rigtige farve, fjernes drueskindet og vinen gærer herefter færdig.
Der findes også vinproducenter, som skaber rosévine ved at blande en lille smule rødvin i en hvidvin, men det er en sjælden brugt metode. Derudover er der også en saignée, hvor du tager noget rødvin fra så tidligt i gæringsprocessen, at det ikke er blevet rødvin endnu. Derved får du endnu mere drueskindskontakt i den resterende rødvin, så den bliver meget kraftigere. Den spæde rødvin som er taget fra, gærer derefter færdig og bliver til rosévin. Så her er rosévinen nærmest et biprodukt af rødvinsproduktionen.
Endelig er det også muligt at filtrere en – måske fejlslået – rødvin om til en rosévin, ved at køre den igennem nogle forskellige trækuls- og andre biologiske filtre, så vinen får den rigtige farve. Denne metode giver ikke en kvalitetsrosé, men en billig, bulk-produceret vin.
Hvilke druer anvendes?
Druevalget gør ikke det store for farven på en rosévin, men har nogen indflydelse på smagen. Derfor dikteres druevalget især af, hvilken type rosévin der er den toneangivende i øjeblikket. Her er det for tiden især rosévine fra Provence, som er populære, hvorfor den mest populære rosé-drue i Europa lige for øjeblikket er Grenache.
Mange amerikanske lyserøde vine anvender i stedet Zinfandel-druen, der giver en lidt mørkere farve vin med en lidt mere sødlig smag.
Som tommelfingerregel kan du vælge din vin efter, at de tørre vine oftest kommer fra områder med et køligere klima, mens de mere sødmefulde vine typisk kommer fra mere varme landområder.
Hvad kan man spise til?
Rosévin anvendes typisk til velkomstdrinks, forretter og madretter med grillede eller stegte fisk. Den passer også godt til snacks og er selvfølgelig stadig perfekt til hyggestunden på terrassen eller på caféen.
Men rosévin kan også sagtens gå til hovedretter med lyst fjerkræ og let krydrede kødretter. I Rhône-dalen bruges den også tit som et modspil til de mere krydrede hovedretter, som området er kendt for.
Endelig kan de mere søde, kraftigere vine sagtens gå til en BBQ grill med ketchup, selv om en tør, mørk version nok et bedre valg.
Til at drikke denne vinstil bør du anvende et hvid- eller rødvinsglas. Det giver de bedste muligheder for at nyde vinens flotte farve og dufte til vinen.
Vinene bliver mørkere med alderen
Rosé er primært beregnet til at blive drukket helt unge. Den typiske udgave skal derfor helst drikkes inden for de første to år, efter de er blevet produceret.
Med alderen bliver vinene mørkere i farven. Det kan være svært at opdage, hvis du ikke har en nyere årgang af vinen at sammenligne med. Men synes du, at vinen du har haft stående i nogen tid, begynder at virke mørkere i farven, er det en rigtig god undskyldning for at få den drukket.
Lyserød, rosa, pink ♥