Guide til de sprudlende vine

Champagne er den mest magiske og forførende drik, der lader til have en direkte forbindelse til lykke og eufori. Champagne har sat lighedstegn mellem brusende vine og fejring og er blevet udødeliggjort af berømte vin-nydere gennem århundreder. I dag kan man dårligt forestille sig sommerfester eller nytårsfejringer uden de forførende bobler. Hvordan blev vinstilen et så succesfuldt brand, og hvordan adskiller de andre perlende alternativer sig fra den eksklusive drik?

Det mousserende vinkompas

Om man er til spansk Cava, italiensk Prosecco, Crémant eller Champagne, så er disse brusende fornøjelser blandt nogle af de vine, vi gerne kaster lidt ekstra penge efter for at få lige præcis den lykkeeliksir, der passer til situationen, boblerne skal nydes i. De livlige bobler er for de fleste stærkt kædet sammen med fejring, fest og særlige, uforglemmelige situationer. Men mousserende vine er et vidt begreb og hver vinregion har sin helt egen stil.

Den ultimative luksus

Der er ikke nogen grund til at lade som om, Champagne ikke er noget helt særligt og den ultimative luksus. Som navnet antyder, så kommer den berømte vin fra Champagne-distriktet i det nordøstlige Frankrig. Modsat mange andre vine, hvor fx producenten eller marknavnet er brandet, er det her  selve distriktet, der er brandet, og druerne kan dyrkes overalt i distriktet. Champagne laves på de blå druesorter Pinot Noir og Pinot Meunier og den grønne druesort Chardonnay. Laves Champagnen udelukkende på blå druer, kaldes den Blanc de Noirs, mens den på grønne druer kaldes Blanc de Blanc. Blanc de Noirs vil ofte være mere rustikke og mørkere i udtrykket, end Blanc de Blanc , der vil være mere frugtrige og cremede i sin fylde. Ofte vil man også finde versioner, hvor druerne er blandet i et flot blend.

Champagne-metoden

Champagne laves efter den metode, der kaldes métode traditionelle, hvor den brusende effekt skabes ved at tilsætte en sukkerholdig, ugæret saft kaldet dosage, der gæres under tryk på flasken. Undervejs drejes flaskerne en ottendedel omgang hver dag, mens de langsomt rejses op. Denne metode kaldes remuage og gør, at de døde gærceller samles i toppen af flaskerne. Derved kan de døde gærceller til sidst fjernes fra toppen af flaskerne ved at fryse vinen, tage proppen af og fjerne gærcellerne (kaldet degorgering). Denne metode er en ufattelig dyr fremstillingsmetode, men den giver også vinen blødere og mere velintegrerede bobler.

BOBLER & SØDME

  • Ultra Brut/Brut Nature: Helt tør – Sukkerindhold (naturligt) under 3 g/l.
  • Ekstra Brut: Meget tør – Sukkerindhold under 6 g/l.
  • Brut: Tør – Sukkerindhold lavere end 12 g/l.
  • Ekstra Sec eller Tres Sec: Tør – Sukkerindhold ml. 12-17 g/l.
  • Sec: Halvtør – sukkerindhold ml. 17-32 g/l.
  • Demi Sec: Halvsød – Sukkerindhold ml. 32-50 g/l.
  • Doux: Meget sød – Sukkerindhold højere end 50 g/l.

Årgangsvine og non vintage

Langt de fleste Champagner laves uden årgangsbetegnelse og kaldes non-vintage for at sikre at årgangene smager ens og har samme kvalitet hvert år. I nogle tilfælde laver man årgangschampagne med særligt gode årgange, som ofte vil være dyrere og mere eksklusive.

Mousserende vin har forskellige sødmegrader, der afgøres af den restsødme, der er tilbage i vinen, når den sættes til salg. Den kan skyldes enten en naturlig restsødme eller tilsat sødme – kaldet “dosage”. Et af de tidspunkter, Champagne er et must, er, når klokken slår 12 nytårsaften, og kransekagen serveres. Her kan anbefales en version med lidt sødme, f.eks. en Demi Sec.

Gå på Champagne-jagt

Frankrigs største Champagne-brand, der også er verdens tredjestørste, Nicolas Feuillatte er det perfekte sted at gå på opdagelse, hvis man leder efter en god vin i et rimeligt prisleje. Selvom vinhuset er et af de yngste (vinhuset blev grundlagt i 1976), har de et imponerende udvalg af Champagner i forskellige stilarter og prisklasser. Champagnenørden kan med fordel tjekke vinene fra det innovative vinhus Henri Giraud ud, der bl.a. har verdens første pesticidefri Champagne i sortimentet. Det er et mindre vinhus, der selv dyrker alle deres druer og følger hele processen fra plante til flaske.

Crémant

Især i Bourgogne og Alsace skabes der også fantastiske vine på den traditionelle metode, der giver vine med flot integrerede bobler. Crémant vil ofte være lettere i stilen end Champagne. Druerne håndplukkes for at sikre at kun de bedste druer finder vej til den endelige vin. Det er en dyr og tidskrævende fremstillingsmetode, og derfor vil prisen på en flaske også være relativt høj. Crémant-vine er dog også det tætteste, man kommer på Champagne smagsmæssigt, hvis man ikke vil bruge helt så mange penge.

Find din Crémant

Spanske bobler

Cava laves på den traditionelle metode, men har sin helt egen særlige stil og ligger som regel i et budgetvenligt prisleje. Vinen laves på de lokale druer Macabeo, Xarel-lo og Parrellada, men andre druer kan også optræde i vinen. Cava er det catalanske ord for (vin)kælder, som blev indført efter at Spanien i 1970 accepterede franskmændenes krav om ikke at bruge ordet ”champagne”. Vinen kan fås som brut (tør), seco (halvtør) eller semi seco (halvsød).

Køb din Cava

Italienske bobler

Prosecco, som direkte oversat betyder ”næsten tør”, laves på Glera-druen, som tidligere blev kaldt Prosecco, hvilket betød at vintypen blev produceret overalt i Italien i meget svingende kvaliteter. Derfor blev reglerne, i 2013, strammet op, således at det kun er Prosecco fremstillet i Veneto-regionen og hvor min. 85 % af druerne er Glera, der må bære navnet Prosecco. Vinen laves på Charmat-metoden, hvor vinens andengæring foregår på ståltanke, og ikke i flasken, for at bevare druernes friskhed og aroma. Resultatet er en dejlig, ungdommelig, let drikkelig og meget appetitvækkende mousserende vin, der har en antydning af naturlig sødme fra druerne.

I Italien kan man også finde andre fantastiske perlende vine som Spumante, som er en let vin, der fås som brut (tør), seco (halvtør) eller dolce (sød), og Asti, den søde vin med lav alkoholprocent fra Asti-regionen.

Køb din Prosecco

Pétillant Naturel

Pét Nat er det nyeste inden for den perlende vinverden og en uomgængelig forfriskning blandt unge hipstere i de fleste storbyer. Pét Nat, en forkortelse af Pétillant Naturel, er en kategori af mousserende vine, der har trængt sig på i de senere år. Modsat Champagnemetoden, hvor der tilsættes ekstra gær og sukker for at opnå en andengæring, opstår boblerne i denne type ved, at der stadig er levende gær i vinen, når den bliver tappet på flaske. Vinen flaskes herved før førstegæringen er forbi og modsat andre vine bliver vinen ikke efterbehandlet (med remuage og degorgering), og er derfor på nogle måder vildere og mere naturlig i sit udtryk. Resultatet er en perlende vin med bløde og blide bobler, og vinen vil ofte kunne kendes på at den er lukket med kapsel og ikke den klassiske prop.

Oplev Pét Nat

En kort historie om stærke enker

Det er en udbredt opfattelse at den franske benediktinermunk, Dom Perignon, opfandt Champagnen i 1697. En myte, der har levet videre i hans berømte udsagn “Kom hurtigt, jeg drikker stjernerne!”, som han efter sigende skulle have sagt ved sit første møde med den brusende vinstil. At citatet så faktisk først menes at optræde for første gang i en trykt reklame i slutningen af 1800-tallet, og det faktum at hans egentlige opgave bestod i at fjerne boblerne fra vinen, har ikke aflivet myten.

Der hersker stadig usikkerhed om, hvem der egentlig opfandt det perlende vidunder, men det er i hvert fald veldokumenteret, at englænderen Christopher Merrett 30 år forinden i 1662 for første gang dokumenterede, hvordan man fik bobler i vin. Det var også England, der med sin centrale rolle i industrialiseringen formåede at skabe flasker, der kunne holde til trykket fra Champagnen.

I starten af det 19. århundrede var det bemærkelsesværdigt nok kvinder, der styrede nogle af historiens mest anerkendte vinhuse, og vinstilens historie er da også først og fremmest en historie om enkekvinder, og hvordan de påvirkede Champagne, og gjorde det til den luksusdrik, vi kender i dag.

En af de ikoniske skikkelser i historien er enken Veuve Clicquot (veuve er det franske ord for enke), der som 27-årige overtog sin mands vinhus efter hans pludselige død i 1805. Veuve Clicquot er særligt kendt for at have opfundet remuage-metoden, som man bruger den dag i dag, hvor gærrester samles i flaskehalsen ved gradvist at dreje flasken, så de senere let kan fjernes. Det siges, at hun i starten brugte et spisebord, hvor der var boret huller i til flaskerne.

Hvor Veuve Cliquot er ansvarlig for at revolutionere produktionsmetoden, så er det en anden enke, der er skyld i den helt særlige smag, vi i dag forbinder med den luksuriøse drikAt Champagne i dag ikke er en ultrasød drik, kan vi nemlig takke Jeanne Alexandrine Louise Pommery for. Med et ønske om at sælge sine vine til det engelske marked, der foretrak vinen tør, transformerede hun nemlig vintypen til den stil, vi kender i dag fra Brut Champagne.

Bobler, bobler, bobler!
Hvilket champagneglas er bedst?

Hvilket Champagne-glas er bedst? Glassets facon kan påvirke smagsoplevelsen og boblernes levetid i glasset. Find Champagne-glasset til enhver lejlighed.

Læs mere

Passion for mennesker og vin siden 1875

Fri fragt ved
køb over 500 kr.

Dag-til-dag levering
ved køb før kl. 13

Kongelig
Hofleverandør

Passion for vin
siden 1875

Afhentning i Kbh,
Aarhus & Odense

Afhent gratis din
ordre lokalt