Status på Bæredygtighed i K&S

Ordentlighed har præget Kjær & Sommerfeldts tilgang til verden og mennesker siden 1875. Derfor er bæredygtighed en naturlig del af vores historie og vores vision. Passion for mennesker, vin og resultater siden 1875

Status, oktober, 2022

For et år siden begyndte vi at arbejde mere struktureret med bæredygtighed. Vi definerede en ambitiøs strategi og udarbejdede en konkret plan, hvor vi stræber efter at blive forstærkeren af bæredygtighed mellem vinhusene og vores kunder.

Vi har sat nogle mål for 2022, som vi løbende følger op på. Ét af målene for året er at kortlægge vores forretning, så vi kender udgangspunktet f.eks. i forhold til vores CO2 aftryk. Resultatet skal give os et indblik i, hvor vi de kommende år kan sætte ind og forbedre os. Sammen med konkrete aktiviteter giver baseline også mulighed for, at vi kan udkomme med vores første ESG-rapport, når året er omme. 

For os er proces, data og systematisk dokumentation vigtige redskaber, der betyder, at vi kan følge op på vores arbejde, sikre gennemsigtighed og skabe tillid til, at vi tager vores samfundsansvar alvorligt. Det er vigtigt, når vi kommunikerer med vores kunder, leverandører, samarbejdspartnere og medarbejdere. Men vigtigste af alt er, at vi handler og skaber resultater.

Et øjebliksbillede

Inden for det seneste år har vi blandt andet spurgt alle vores vinproducenter ind til forholdene omkring deres produktion, miljø- og klimatiltag og certificeringer. Det har givet os en stor indsigt i et komplekst område, som skal viderebringes til vores kunder, så de på et oplyst grundlag kan træffe bæredygtige valg. Projektet er omfattende, men vi er så småt begyndt at implementere de konkrete data bl.a. her på hjemmesiden. Det er imidlertid en større opgave, men målet er, at det skal gøres lettere for kunderne at orientere sig i forhold til det enkelte produkt eller vinhus. Og vi kan allerede nu se, at dialogen er med til at forstærke producenternes (og kundernes) fokus på bæredygtighed.

"

"Jeg vil da gerne indrømme, at Kjær & Sommerfeldt har fået os til at sætte ekstra fokus på bæredygtighed. Det er vi faktisk rigtig glade for, fordi det har givet os selv en forståelse for, hvorfor det er sindssygt vigtigt, at vi kommer videre med det."

Knud Kjellerup, ejer af Albert Sounit

Den store viden vi opbygger om udfordringer og muligheder om bæredygtighed i branchen, skal vores medarbejdere uddannes i, så de bliver eksperter, som kan vejlede og rådgive vores kunder – også når det gælder de bæredygtige valg. Den udvikling sker over tid og vil være en fortløbende proces.

Logistik er ét andet væsentligt område, som vi har mulighed for at påvirke, og som vi derfor også arbejder konkret med. Her er vi blandt andet indgået i et partnerskab med virksomheden Drinx, som er en leverandør inden for øl, spiritus og serviceudstyr til barer, hoteller og restaurationsbranchen. Sammen med Drinx tilbyder vi totalleverancer til vores kunder. Det betyder, at de kan samle deres indkøb hos os. Vi oplever, at interessen og efterspørgslen breder sig, fordi kunderne frit kan vælge lige netop det sortiment, de gerne vil tilbyde deres kunder og samtidig spare interne ressourcer, adskillige leverancer, reducere transporten og dermed CO2-aftrykket.

  1. Mennesker
    Vi tager de første skridt til at blive eksperter i bæredygtighed i forhold til vin.

  2. Vin
    Gøre det let for vores kunder at vælge bæredygtig vin.

  3. Resultater
    Implementere vores program for ”bæredygtig ordentlighed” i hele virksomheden.

Vi skal selvfølgelig også have orden i eget hus. Derfor er vi i gang med at gennemgå hele forretningen, så vi kender vores aftryk. I løbet af processen har vi allerede taget en del beslutninger. For eksempel er al vores emballage nu 100% FSC certificeret. Vi har skiftet til 100% grøn strøm, og vi er påbegyndt systematisk affaldssortering.  

I Kjær & Sommerfeldt er medarbejderne den vigtigste ressource. Derfor er medarbejdertilfreds også vores vigtigste KPI. Vi investerer mange penge og tid i at sikre høj trivsel bl.a. ved at have fokus på personligudvikling for alle i organisationen uafhængigt af, om man er i salg, på lageret, i ledelsen mv. ”7 gode vaner” og ”speed of Trust” er nogen af de programmer og redskaber, vi har rullet ud i hele organisationen. I 2022 har vi lagt endnu et niveau på med ”feedback kultur”, som er med til at sikre det gode og udviklende samarbejde. Det er med stor glæde, at vi i 2022 til dato har den bedste medarbejdertilfredshed på +65 siden vi startede målingen op for mere end 10 år siden. Skalaen går fra -100 til +100. En score på +65 placerer os blandt de 10% bedste virksomheder i verden af dem, som bruger ENPS-målinger.  

 

 

Passion for mennesker og vin siden 1875

Fri fragt ved
køb over 500 kr.

Dag-til-dag levering
ved køb før kl. 13

Kongelig
Hofleverandør

Passion for vin
siden 1875

Afhentning i Kbh,
Aarhus & Odense

Afhent gratis din
ordre lokalt