Biodynamiske certifikater
Der er en række af certificeringer inden for biodynamik. Vi har lavet en komplet oversigt her over de certificeringer, som anvendes blandt vores producenter.
Globale certifikater indenfor biodynamik:
Demeter
Demeter er en global organisation, som certificerer biodynamiske produkter i flere end 65 lande. Certificeringen har sit afsæt i de principper, som blev udformet helt tilbage i 1924 af Rudolph Steiner. Her tages der hensyn til alle de påvirkninger som jord og planter er under indvirkning fra, herunder planeterne og de stoffer, som er i jorden. Vinbonden tilrettelægger sit arbejde efter en astronomisk kalender, der tager højde for solens, stjernernes, planeternes og månens rytme. Organisationen både rådgiver og certificerer i bæredygtige strategier og praksisser, hvad enten det er vin, bananer fra Den Dominikanske Republik, teplantager i Indien, lægeurter i Egypten eller produktion af kød og uld i New Zealand. Læs mere om Demeter.