Bæredygtighed i Kjær & Sommerfeldt
– Passion for mennesker, vin og resultater siden 1875
Vin tager tid. Hver en dråbe er en gave, som bliver til i samspil mellem mennesker og natur gennem generationer – og den gave skal vi værne om.
Hos Kjær & Sommerfeldt har vi siden 1875 sat en ære i at være eksperter inden for vin. Passion, stolthed og viden, der rækker snart 150 år tilbage, sætter sig i sjælen og skaber en stærk personlighed. Det forpligter. Ikke bare i forhold til historien, men i lige så høj grad i forhold til fremtiden – for verden er ikke længere den samme. Vi kan ikke bare lade stå til overfor de store miljømæssige udfordringer, vi står over for. Vi må alle bidrage til en mere bæredygtig fremtid. Vi må tage ansvar.
Vores rolle og ambitioner
Hos Kjær & Sommerfeldt arbejder vi aktivt på at gøre vinbranchen mere bæredygtig for at sikre en bedre og mere bæredygtig verden for både mennesker og miljø. Ordentlighed og ansvarlighed har været en grundlæggende del af Kjær & Sommerfeldts DNA siden 1875, og det gælder også, når det kommer til bæredygtighed.
Mennesker
Mennesker er Kjær & Sommerfeldts vigtigste ressource. Vi tror på, at dygtige mennesker i udvikling er centrum og forudsætning for vores eksistens. Derfor arbejder vi for at udvikle og inspirere mennesker, så vi alle får mulighed for at udleve deres ambitioner for livet.
Forstærker
Kjær & Sommerfeldt stræber efter at være forstærkeren af bæredygtighed mellem vinhusene og vores kunder. Det gør vi dels ved at gøre det lettere for vores kunder at vælge bæredygtige vine og dels i samarbejde med vores vinhuse og samarbejdspartnere ved at sætte fokus på at reducere klimaaftrykket og forbedre miljøprofilen i hele vinens livscyklus.
For at kunne fremme en mere bæredygtig verden, vil vi gerne kunne oplyse vores kunder om, hvordan de enkelte vine er produceret, og hvilke særlige forhold, der gør sig gældende – f.eks. om produkterne er økologiske, biodynamiske eller om producenterne arbejder med bæredygtige tiltag.
Vi har derfor bedt vores producenter dokumentere informationerne om deres produkter med data og certificeringer. Der findes en del certificeringer nogle er internationalt anerkendte, andre europæiske, regionale eller lokale. Da vi ikke har kompetencerne til at vurdere de enkelte certificeringer har vi tillid til, at vores respektive producenter har.
Ekspert
Kjær og Sommerfeldt skal naturligvis have bæredygtig ordentlighed i eget hus, men kan vi hjælpe vores kunder med at tage bæredygtige beslutninger, forstærker vi det positive aftryk markant
Vi har en ambition om at være eksperten i bæredygtighed, når det kommer til vin. Det sikrer vi ved en række konkrete handlinger. I første omgang ved at indhente information og dokumentation fra vores samarbejdspartnere og ved at uddanne vores medarbejdere i bæredygtighed.
Vision for bæredygtighed
Inden for bæredygtighed arbejder man med det, der kaldes den tredobbelte bundlinje: mennesker, miljø og profit.
Det har gennem mange år været Kjær & Sommerfeldts vision: Passion for mennesker, vin og resultater siden 1875
Mennesker
Vores vigtigste ressource
Vi tror på, at dygtige mennesker i udvikling er centrum og forudsætning for vores eksistens. Derfor arbejder vi for at udvikle og inspirere mennesker, så vi alle får mulighed for at udleve vores ambitioner for livet.
Vin
Vores kerneprodukt
Vi er passionerede vineksperter, der arbejder for at skabe værdi for producenter og for kunder – alt sammen i respekt for naturen, miljøet og for samfundet. Vi fokuserer på at reducere klimaaftrykket og miljøprofilen i hele vinens livscyklus.
Resultater
Forudsætning for en bæredygtig udvikling
Bæredygtighed er en forudsætning for at drive en seriøs og ordentlig forretning og Kjær og Sommerfeldt skal naturligvis have bæredygtig ordentlighed i eget hus. Sund økonomi og bæredygtige løsninger går hånd i hånd. Derfor er gode resultater en forudsætning for en bæredygtig udvikling.
Vores mål for bæredygtighed i 2022
I 2022 vil vi foretage en række konkrete handlinger og sætte kvantificerbare mål for de kommende år, der bringer os tættere på at opfylde vores ambition om at være eksperten i vin og bæredygtighed, som forstærker bæredygtigheden blandt vores samarbejdspartnere på tværs af værdikæden.
Mål 1. Mennesker
Blive eksperter i bæredygtighed i forhold til vin ved bl.a. at styrke vores interne kompetencer gennem træning og uddannelse.
Mål 2. Vin
Forstærke bæredygtigheden i værdikæden ved at gøre det lettere for vores kunder at vælge bæredygtig vin bl.a. gennem udvikling af vores webshop og vores rådgivningstilbud til leverandører og kunder.
Mål 3: Resultater
Implementere vores program for ”bæredygtig ordentlighed” i hele virksomheden, herunder udgive vores første bæredygtighedsrapport med oversigt over vores baseline for udvalgte ESG indikatorer og vores planer for fortsatte forbedringer.
FN har opstillet 17 verdensmål, som alle sammen på forskellig vis kan gøre vores verden til et bedre sted at leve. Hos Kjær & Sommerfeldt taler vores bæredygtige strategi især ind i 5 af FN’s verdensmål i vores arbejde med bæredygtig udvikling.
ESG-rapport 2022
148 års erfaring har lært os, at balancen mellem bevægelse, fokus og handling skaber succes, og at resultater skabes gennem stærkt samarbejde og tillidsfulde relationer. Passion er vores drivkraft og vores ambitiøse målsætning kræver en særlig indsats. Vores dedikerede og dygtige medarbejdere er forudsætningen for, at vi tør strække os efter næste niveau i 2023.
Læs vores ESG-rapportLær at kende forskel
Hvad er forskellen på øko-, bio- og naturvin?
Økologiske vine, biodynamiske vine og naturvine er blevet fast inventar på vinreoler, i vinbarer og hos vinhandlere verden over. Disse vine, der omfavner miljøvenlige principper, har de seneste år oplevet en støt stigende popularitet. Forbruget af økologisk og biodynamisk vin er eksploderet, og på restauranter vil man efterhånden ofte kunne finde saftige og spændende naturvine på vinkortet.
Læs vores guide